Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
436 E. L. BARFOED III
de mægtige Paavirkninger fra denne Tids store Sejlføringer. Kobber-
forhudning anbragtes paa Skibsbunden op til Vandlinien for at hindre
Begroning og Angreb fra Sødyr og samtidig til Bedste for Sejlevnen,
idet Kobberet giver den glatteste Overflade over for Vandmodstanden
og endelig simplificeredes saa vel Takkelagen som selve Skibsskroget
saaledes, at Skibene ved Slutningen af det 18. Aar hundrede saa vel i
konstruktiv som i skibsbygningsmæssig Henseende havde naaet, hvad
man kunde forlange af Skibe byggede af Træ og fremdrevne alene
ved Sejl. Det samlede Helhedsindtryk af Skibene forøgedes end mere
ved, at hver Ting om Bord var vel afpasset efter netop det specielle
Øjemed, hvortil det var bestemt uden alt det mere eller mindre til-
fældige Paahæng, som tidligere Tider ofte bebyrdede Skibene med.
Hvad der for øvrigt i høj Grad havde bidraget til Udviklingen af
saa vel Skibenes Bygning som Sejlegenskaber i det 18. Aarhundrede
var de store Søkrige, der førtes lige fra Tordenskjolds Tid til Napo-
leonskrigene, og særlig Hollændernes og Englændernes uhyre Anstren-
gelser for at overvinde hinanden. Den stærke Efterspørgsel efter
Kaperskibe bidrog ogsaa i højeste Grad for Koffardiskibenes Vedkom-
mende til, at disse byggedes saa velsejlende som muligt baade for
deres Benyttelse til Kaperbrug som for at undgaa Kapring af andre.
Den Mand, der i Slutningen af det 18. Aarhundrede havde størst
Indflydelse paa Skibskonstruktionen her i Landet, var den bekendte
Fabrikmester Henrik Gerner, der fra 1772 til 1787 ved et overordentlig
dygtigt Arbejde bragte dansk Skibsbygning betydeligt frem.
Den gennemførte tekniske og sømandsmæssige Maade, som Ger-
ners Skibe udviste, vakte udelt Beundring ikke mindst fra Englændernes
Side, da de i 1807 bortførte vor Flaade, og det er bekendt, at de efter
disse udmærkede Forbilleder byggede en hel Række Skibe i England.
For Handelsskibenes Vedkommende fik Gerners Dygtighed ligeledes
en stor Betydning, idet hans Konstruktioner tjente til Forbillede for
mange Forhold ved disse, saa vel hvad Linier som Detailler angaar,
idet Afvigelserne mellem Krigs- og Koffardiskibe, naar undtages Kanon-
bevæbningen, stadig var forholdsvis ringe.
Vi er nu naaet frem til det 19. Aarhundrede, der med sine mang-
foldige Opfindelser paa alle tekniske Omraader naturligvis ogsaa maatte