Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38 JOHANNES HOECK I
bragt Ærø mange Penge, og den er fordelagtig i mere end een Hen-
seende.
Køber han Last hjemme eller i Danmark, saa maa han lægge det
meste af Ladningens Værdi ud i kontante Penge; men i Østersøen
kan han betale med Veksel paa Hamborg og Altona og almindeligvis
sælge sin Ladning saa betimeligt, at han kan remittere Beløbet endnu
inden Forfalds Tid. Saaledes har han ofte selv ikke en Skilling staa-
ende i sin Last, og alt det overskydende er ren Fortjeneste. - Men i
saadanne Tilfælde maa han rigtignok i Almindelighed lade assurere
og naturligvis betale en Provision til Veksellereren i Hamborg. Til
Østersøen, Hertugdømmerne, Danmark og Norge fører Ærøboen
stundom ogsaa betydeligt af Smør og Fedevarer med god Fordel.
Sin Ladning køber han i dette Tilfælde hjemme eller paa Als. I Aarene
1806, 1807 og de følgende Aar skal det ikke have været usædvanligt
at tjene mellem et og to Tusinde Rigsdaler paa en lille Ladning, og
endnu i den sidste Tid har Fortjenesten stundom været ret betydelig«.
«I Sommeren 1803 havde Marstal 123 Fartøjer eller Jagter fra 1
til 22 K.-Læster af ialt 1,300 Kommerce-Læsters Drægtighed. (En
Kommerce-Læst = 32 Tdr. Korn. Jagter paa 10—15 Læster foer med
Skipper, 2 Mand og Dreng. De over 15 Læster med en Mand mere.
De under 10 Læster med en Matros og en Dreng). Dette Antal steg
paa faa Aar til 150, men dels ved forskellige Uheld og dels ved Salg
gik en Del bort, saa at den i Aaret 1830 kun ejede 126 Fartøjer fra 1
til 30V2 Læster (heraf 100 Jagter), tilsammen 1,394 Kommercelægter
drægtige, og førende en Besætning af 380 Mand. Af disse Fartøjer
var 50 byggede paa Ærø, nemlig 3 i Ærøskøbing og 47 i Marstal, dog
af danske Mestre fra Thorseng eller Fyn og af dansk Tømmer.
Af Mænd i Marstal, der paa Erhvervslivets Omraade har spillet
en fremtrædende Rolle, kan nævnes en enkelt, Hans Clausen Chri-
stensen, der begyndte paa bar Bund og naaede frem til for sin Tid
paa en Maade at blive Danmarks største Skibsreder. Hans Clausen
Christensen var født i Græsvænge ved Marstal i 1816. Efter sin Kon-
firmation kom han ud at tjene hos Bønder og blev senere Gaardskarl
hos Købmand Grube i Marstal. Skønt der ikke var megen Fritid den-
gang, forstod han dog at tjene mangen Skilling ved at forfærdige og