Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
I SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865 37 I Hertugdømmet Slesvig havde Flensborg 132 Fartøjer af 5,683 Læsters Drægtighed, Marstal og Ærøskøbing (der jo hørte til Hertug- dømmet Slesvig) 340 Fartøjer af 4,718 Læsters Drægtighed, Aabenraa henholdsvis 83 og 4,616, Rendsborg 160 og 2,550, Sønderborg 90 og 1,778. Hvad specielt Dampskibene angaar — der for øvrigt med Hensyn til Antallet og Læsterdrægtigheden er indbefattet i ovenstaaende Liste — da var denne i Kongeriget: 25 Dampskibe af 1,001 Læsters Dræg- tighed med 1,668 Hestes Kraft og heraf i København 12 Dampskibe af 57o’/2 Læsters Drægtighed med 935 Hestes Kraft; i Hertugdømmet Slesvig 8 Dampskibe af 162 Læsters Drægtighed med 306 Hestes Kraft; i Hertugdømmet Holsten: 1 Dampskib af 67 Læsters Dræg- tighed med 40 Hestes Kraft. Som man heraf vil se koncentrerede Søhandelen uden for Kø- benhavn i første Halvdel af forrige Aarhundrede sig om enkelte Pro- vinshavne. Man faar et Begreb om den Maade, hvorpaa den mindre Sejlskibsfart og Søhandel endnu foregik ved f. Eks. at læse, hvad Dr. Hiibertz fortæller i sin Beskrivelse over Ærø af 1834. Han siger om Marstal og Ærøskøbing's Skibsfart bl. a.: »Om Vinteren søger Købmanden og Skipperen, hvilket ofte er ligegældende Betegnelse, at faa Underretning om Markedets Tilstand i Hertugdømmerne, i Danmark, i Norge og i Østersøen, thi uden for disse Punkter gaar hans Spekulation ikke (om Gotthard Hansen Hermansen, der døde 8. Novbr. 1805, staar der i Marstal Kirkebog, at han var den første og til Dato eneste Marstaller, der med eget Skib foer paa Middelhavet). Mener han, at det kan svare Regning, saa køber han Last hjemme og gaar med den om Foraaret derhen, hvor han tror at kunne gøre det bedste Marked. Har han ingen Last faaet hjemme, saa gaar han med sin ballastede Jagt til en af de danske Øer eller til Østersøen, køber sig en Ladning og afsætter den, hvor han synes bedst, og saaledes holder han det hele Sommeren over. Denne Handel for egen Regning vælger han helst, naar han formaar det. Imidlertid, tror han at kunne fare fordelagtigere paa Fragt, saa retter han sig efter Omstændighederne. Handelen paa Østersøen har til sine Tider ind-