Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865 37
I Hertugdømmet Slesvig havde Flensborg 132 Fartøjer af 5,683
Læsters Drægtighed, Marstal og Ærøskøbing (der jo hørte til Hertug-
dømmet Slesvig) 340 Fartøjer af 4,718 Læsters Drægtighed, Aabenraa
henholdsvis 83 og 4,616, Rendsborg 160 og 2,550, Sønderborg 90 og
1,778.
Hvad specielt Dampskibene angaar — der for øvrigt med Hensyn
til Antallet og Læsterdrægtigheden er indbefattet i ovenstaaende Liste
— da var denne i Kongeriget: 25 Dampskibe af 1,001 Læsters Dræg-
tighed med 1,668 Hestes Kraft og heraf i København 12 Dampskibe
af 57o’/2 Læsters Drægtighed med 935 Hestes Kraft; i Hertugdømmet
Slesvig 8 Dampskibe af 162 Læsters Drægtighed med 306 Hestes
Kraft; i Hertugdømmet Holsten: 1 Dampskib af 67 Læsters Dræg-
tighed med 40 Hestes Kraft.
Som man heraf vil se koncentrerede Søhandelen uden for Kø-
benhavn i første Halvdel af forrige Aarhundrede sig om enkelte Pro-
vinshavne. Man faar et Begreb om den Maade, hvorpaa den mindre
Sejlskibsfart og Søhandel endnu foregik ved f. Eks. at læse, hvad Dr.
Hiibertz fortæller i sin Beskrivelse over Ærø af 1834. Han siger om
Marstal og Ærøskøbing's Skibsfart bl. a.:
»Om Vinteren søger Købmanden og Skipperen, hvilket ofte er
ligegældende Betegnelse, at faa Underretning om Markedets Tilstand
i Hertugdømmerne, i Danmark, i Norge og i Østersøen, thi uden
for disse Punkter gaar hans Spekulation ikke (om Gotthard Hansen
Hermansen, der døde 8. Novbr. 1805, staar der i Marstal Kirkebog,
at han var den første og til Dato eneste Marstaller, der med eget Skib
foer paa Middelhavet). Mener han, at det kan svare Regning, saa køber
han Last hjemme og gaar med den om Foraaret derhen, hvor han tror
at kunne gøre det bedste Marked. Har han ingen Last faaet hjemme,
saa gaar han med sin ballastede Jagt til en af de danske Øer eller til
Østersøen, køber sig en Ladning og afsætter den, hvor han synes bedst,
og saaledes holder han det hele Sommeren over. Denne Handel for
egen Regning vælger han helst, naar han formaar det. Imidlertid,
tror han at kunne fare fordelagtigere paa Fragt, saa retter han sig efter
Omstændighederne. Handelen paa Østersøen har til sine Tider ind-