Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
Ill SØOPMAALING OG SØKORT 449 Forbindelsesvej mellem Landene, og som Følge heraf var det navnlig Landenes Kyster, der afbildedes i Kortene, hvorimod det Indre af Landet først langt senere blev Genstand for Kortlægning. Hvor langt Kortlægning gaar tilbage i Tiden, kan ikke med Nøj- agtighed paavises. Det første, man med fuld Sikkerhed ved, er, at Hippark fra Nikæa (160—125 f» Kr.), Grundlæggeren af den viden- skabelige Astronomi, fremstillede den stereografiske Projektion, der har den Egenskab, at den gengiver Vinkeler paa Jorden i sand Størrelse, og at enhver Cirkel, der ikke gaar igennem Øjepunktet, fremstilles som en Cirkel. Øjepunktet ligger et Sted i Jordens Overflade, og man projicerer da paa et Plan, der gaar gennem Jordens Centrum, og som staar vinkelret paa Linien fra Øjepunktet til Centrum. Det ses, at dersom Øjepunktet vælges i Sydpolen, vil Nordpolen blive Midt- punktet i Kortet, og Breddeparallellerne bliver Cirkler med Centrum i Midtpunktet, hvorimod Meridianerne bliver rette Linier gennem det samme Punkt (Fig. 156). Denne Projektion kaldes den stereografiske Ækvatorial- eller Polarprojektion, og det ses, at den særlig egner sig til Afbildning af Egnene omkring Polerne, hvortil den da ogsaa den Dag i Dag, sammen med andre lignende Projektioner benyttes. Dersom man vælger Øjepunktet i Ækvator, faar man den saakaldte stereografiske Meridianprojektion (Fig. 157), hvor Meridianerne viser Danmarks Søfart og Søhandel II. 29