Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
. 448 H. O. RAVN III Søopmaaling og Søkort. Søkortenes Udvikling. En Kugleflade hører som bekendt til de Flader, der ikke lader sig udfolde i Planet, og det er derfor indlysende, at Jorden paa Grund af sin Kugleform ikke kan afbildes paa en plan Tegning, uden at der maa ske Forvanskninger i dens Udseende, saa at man ikke kan faa en i enhver Henseende naturtro Gengivelse. Imidlertid kan man afbilde Jordens Overflade paa saa at sige uen- delig mange forskellige Maader, og alle disse forskellige Afbildnings- maader kalder man i daglig Tale Kortprojektioner, skønt man ved denne Benævnelse strengt taget kun forstaar de Afbildninger, der frem- kommer, ved at man projicerer (nedfælder) de forskellige Punkter paa Jorden fra et bestemt Punkt, som man kalder Øjepunktet, paa en plan eller en udfoldelig Flade. Øjepunktet kan variere i Beliggenhed lige fra Jordens Centrum til uendelig Afstand fra dette. Som nævnt vil der altid i enhver Kortprojektion fremkomme en Forvanskning i en eller anden Henseende, forskellig efter den Maade, paa hvilken man projicerer. Man maa derfor, naar et Kort skal tegnes, vælge den Projektion, som er i Besiddelse af de Egenskaber, der lader den uundgaaelige Forvanskning fremtræde paa en saadan Maade, at den ikke griber forstyrrende ind og virker skadelig paa den Anvendelse, man vil gøre af Kortet. I nogle Kortprojektioner vil man bevare Vinkler uforandret fra de tilsvarende Vinkler paa Jorden; i andre vil man derimod have Arealer uforandrede; i andre igen Afstande fra et bestemt Punkt ud i alle Retninger saa nær som muligt uforandrede fra de samme Afstande paa Jorden, og i atter andre vil man have be- stemte Kurver paa Jorden (f. Eks. Kompaslinier eller Storcirkellinier) fremstillet som rette Linier i Kortet. Af den Uendelighed af Kortprojektioner, der i Tidernes Løb er fremstillet, er det kun forholdsvis faa, der har været benyttet til egent- lige Søkort. Her skal gives en kort Oversigt over disse Projektioner. I Oldtiden skelnedes der ikke som nu mellem Landkort og Sø- kort, idet alle Kort egentlig var Søkort, da Havet var den naturlige