Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
452 H. O. RAVN IH paa 50° Br. og Breddegraderne lige saa store, som de er paa Jorden, altsaa fremstiller dem paa samme Maade som nævnt ved det platte kvadratiske Kort. Man vil da faa et Net af Rektangler, der er lange i Retningen Nord—Syd. Dette Kort vil give en god Fremstilling af Egnene omkring 50° Br. Paa denne Maade kan man vælge Projek- tionerne, saa de giver den bedste Fremstillingsmaade paa det Sted af Jorden, man ønsker det. Kort, fremstillede paa denne Maade, kaldes i Modsætning til de andre for platte rektangulære Kort. Ptolemæos, der levede i Alexandria omtrent i Midten af det 2. Aar- hundrede e. Kr., altsaa kort efter Marinus fra Tyrus, kan man vist- nok med Rette betragte som Grundlæggeren af den geografiske Viden- skab, idet Tiden efterhaanden var bleven moden til dennes Udvik- ling, thi som nævnt var kort forinden det geografiske Nets Fremstil- ling paa Planet blevet videnskabeligt behandlet, og endvidere var Vejen til Landenes korrekte Indtegning i dette Net blevet angivet, nemlig ved Bestemmelse af forskellige Steders Bredde og Længde, og Ptole- mæos, der, foruden Udarbejdelsen af sine talrige berømte Værker, med utrolig Flid og Udholdenhed samlede geografiske Positioner, bragte derfor Kortudviklingen videre. Denne Udvikling fik imidlertid en brat Ende ved den græske Kul- turs og Videnskabs Undergang. De første Kort fra den kristne Middel- alder viser da ogsaa et mægtigt Tilbageskridt. De kaldes, paa Grund af deres Form, Hjul- eller Skivekort og har alle Jerusalem til Midt- punkt. Disse skal ikke nærmere omtales, da de ingen Interesse har som Søkort. Fra de allerførste Forsøg paa at fremstille enkelte Dele af Jordover- fladen til omtrent 1000 Aar e. Kr., skete der kun yderst ringe Frem- skridt i Kortudviklingen, thi de af Hippark og Ptolemæos angivne Ideer fandt først meget senere den Paaagtelse, som de havde Krav paa. De første Søkort, der fremkom efter denne Tid, var de saakaldte Kompaskort, af hvilke det ældste, vi kender, er fra Perioden lige efter Aar 1300. Det opstod i Italien og skyldes Marino Sanuto og falder om- trent sammen med Kompassets Opfindelse — eller mulig snarere Ind- førelse i Nautikken — af Neapolitaneren Flavio Gioja. Forinden Kom- passets Opfindelse foregik saa godt som al Sejlads langs Land, og man