Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
452 H. O. RAVN IH
paa 50° Br. og Breddegraderne lige saa store, som de er paa Jorden,
altsaa fremstiller dem paa samme Maade som nævnt ved det platte
kvadratiske Kort. Man vil da faa et Net af Rektangler, der er lange
i Retningen Nord—Syd. Dette Kort vil give en god Fremstilling af
Egnene omkring 50° Br. Paa denne Maade kan man vælge Projek-
tionerne, saa de giver den bedste Fremstillingsmaade paa det Sted af
Jorden, man ønsker det. Kort, fremstillede paa denne Maade, kaldes
i Modsætning til de andre for platte rektangulære Kort.
Ptolemæos, der levede i Alexandria omtrent i Midten af det 2. Aar-
hundrede e. Kr., altsaa kort efter Marinus fra Tyrus, kan man vist-
nok med Rette betragte som Grundlæggeren af den geografiske Viden-
skab, idet Tiden efterhaanden var bleven moden til dennes Udvik-
ling, thi som nævnt var kort forinden det geografiske Nets Fremstil-
ling paa Planet blevet videnskabeligt behandlet, og endvidere var Vejen
til Landenes korrekte Indtegning i dette Net blevet angivet, nemlig
ved Bestemmelse af forskellige Steders Bredde og Længde, og Ptole-
mæos, der, foruden Udarbejdelsen af sine talrige berømte Værker, med
utrolig Flid og Udholdenhed samlede geografiske Positioner, bragte
derfor Kortudviklingen videre.
Denne Udvikling fik imidlertid en brat Ende ved den græske Kul-
turs og Videnskabs Undergang. De første Kort fra den kristne Middel-
alder viser da ogsaa et mægtigt Tilbageskridt. De kaldes, paa Grund
af deres Form, Hjul- eller Skivekort og har alle Jerusalem til Midt-
punkt. Disse skal ikke nærmere omtales, da de ingen Interesse har
som Søkort.
Fra de allerførste Forsøg paa at fremstille enkelte Dele af Jordover-
fladen til omtrent 1000 Aar e. Kr., skete der kun yderst ringe Frem-
skridt i Kortudviklingen, thi de af Hippark og Ptolemæos angivne
Ideer fandt først meget senere den Paaagtelse, som de havde Krav paa.
De første Søkort, der fremkom efter denne Tid, var de saakaldte
Kompaskort, af hvilke det ældste, vi kender, er fra Perioden lige efter
Aar 1300. Det opstod i Italien og skyldes Marino Sanuto og falder om-
trent sammen med Kompassets Opfindelse — eller mulig snarere Ind-
førelse i Nautikken — af Neapolitaneren Flavio Gioja. Forinden Kom-
passets Opfindelse foregik saa godt som al Sejlads langs Land, og man