Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
Ill SØOPMAALING OG SØKORT 453 behøvede da kun Kort, der afbildede smaa Strækninger af Jorden; paa Grund af Jordens store Dimensioner vil Afvigelsen mellem en lille begrænset Del af Jordoverfladen og et Plan, der tangerer Midtpunktet af denne Del af Jorden, kun være yderst ringe, hvorfor et saadant Kort giver en omtrent fuldstændig korrekt Afbildning. Ved Indførelse af Kompasset udvidedes Sørejserne; man foretog Sejladser over Havene ude af Sigte af Land, og man behøvede da Kort over større Strækninger, Strækninger der var saa store, at Jordoverfladens Krumning gjorde sig gældende. Dog blev Kysterne inden for et Omraade som Middelhavet mærkværdigt godt gen- givet, som det ses paa Fig. 158. Hertil maa naturligvis bemærkes, at Middelhavet var det Hav, der var mest besejlet, saa at alle Retninger og Afstande efterhaanden blev forholdsvis nøjagtig kendt, og tillige var jo Middelhavet et forholdsvis ringe Omraade. Men Spanien og Frankrig, ja selv Englands Sydkyst ses ogsaa at være ganske godt gen- givet, thi langs disse Kyster foregik ogsaa en Del Sejlads; men kommer man herudover har Kortets Angivelse af Landenes Form jo ikke megen Lighed med Virkeligheden. For at lette Angivelsen af Kurserne mellem de forskellige Steder, ses det, at Kortene var oversaaet med en Mængde Linier, der angav de forskellige Kompasstreger. En meget almindelig Maade at anbringe disse Linier paa, var den i dette Kort angivne, idet man nemlig paa en Cirkel afsatte 16 Punkter med lige stor Afstand, saa at hver Bue blev 22}/2o. Ved nu fra hvert af disse Punkter at trække Linier til alle de andre, fik man Linier, der dannede en Vinkel paa n^0, eller den saakaldte Streg, med hinanden, og man havde da alle 32 Streger trukne paa flere forskellige Steder i Kortet. For at skelne dem fra hverandre, blev de i Reglen trukket med forskellige Farver, eller der benyttedes sværere og finere, stiplede og punkterede Linier. Saalænge der ikke var Tale om større Omraader end Middelhavet, kunde Kompaskortene endda gaa an. Men under og efter de store Op- dagelsesrejser, da hele Atlanterhavet kom ind under Skibsfartens Om- raade, blev Afstandene saa store, at den Del af Jordens Overflade, der her blev Tale om, aldeles ikke lod sig tegne paa et Plan, uden at saa vel Vinkeler som Afstande blev meget fejlagtige.