Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill SØOPMAALING OG SØKORT 453
behøvede da kun Kort, der afbildede smaa Strækninger af Jorden;
paa Grund af Jordens store Dimensioner vil Afvigelsen mellem
en lille begrænset Del af Jordoverfladen og et Plan, der tangerer
Midtpunktet af denne Del af Jorden, kun være yderst ringe, hvorfor
et saadant Kort giver en omtrent fuldstændig korrekt Afbildning.
Ved Indførelse af Kompasset udvidedes Sørejserne; man foretog
Sejladser over Havene ude af Sigte af Land, og man behøvede da
Kort over større Strækninger, Strækninger der var saa store, at
Jordoverfladens Krumning gjorde sig gældende. Dog blev Kysterne
inden for et Omraade som Middelhavet mærkværdigt godt gen-
givet, som det ses paa Fig. 158. Hertil maa naturligvis bemærkes, at
Middelhavet var det Hav, der var mest besejlet, saa at alle Retninger
og Afstande efterhaanden blev forholdsvis nøjagtig kendt, og tillige
var jo Middelhavet et forholdsvis ringe Omraade. Men Spanien og
Frankrig, ja selv Englands Sydkyst ses ogsaa at være ganske godt gen-
givet, thi langs disse Kyster foregik ogsaa en Del Sejlads; men kommer
man herudover har Kortets Angivelse af Landenes Form jo ikke megen
Lighed med Virkeligheden.
For at lette Angivelsen af Kurserne mellem de forskellige Steder,
ses det, at Kortene var oversaaet med en Mængde Linier, der angav
de forskellige Kompasstreger. En meget almindelig Maade at anbringe
disse Linier paa, var den i dette Kort angivne, idet man nemlig paa
en Cirkel afsatte 16 Punkter med lige stor Afstand, saa at hver Bue
blev 22}/2o. Ved nu fra hvert af disse Punkter at trække Linier til alle
de andre, fik man Linier, der dannede en Vinkel paa n^0, eller den
saakaldte Streg, med hinanden, og man havde da alle 32 Streger trukne
paa flere forskellige Steder i Kortet. For at skelne dem fra hverandre,
blev de i Reglen trukket med forskellige Farver, eller der benyttedes
sværere og finere, stiplede og punkterede Linier.
Saalænge der ikke var Tale om større Omraader end Middelhavet,
kunde Kompaskortene endda gaa an. Men under og efter de store Op-
dagelsesrejser, da hele Atlanterhavet kom ind under Skibsfartens Om-
raade, blev Afstandene saa store, at den Del af Jordens Overflade,
der her blev Tale om, aldeles ikke lod sig tegne paa et Plan, uden at
saa vel Vinkeler som Afstande blev meget fejlagtige.