Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
454
H. O. RAVN
III
I Kompaskortene gik man efterhaanden over til ogsaa at aflægge
Breddeparalleller og Meridianer som rette, parallelle Linier indbyrdes
vinkelrette paa hinanden, og man gjorde endvidere alle Breddegrader
lige store og lig Længdegraden paa Ækvator. Man kom derved til
den platte kvadratiske Projektion, som tidligere er omtalt, men alle
Kompaslinier, som man bibeholdt fra Kompaskortet, kom paa den
Maade slet ikke til at angive de tilsvarende Kompaslinier (Loksodro-
mer) paa Jorden. Saa længe man holdt sig i Nærheden, af Ækvator,
passede det dog nogenlunde, men efterhaanden som Sejladsen kom
længere Nord og Syd paa, blev Forholdet værre, og de søfarende
i det 15. Aarhundrede lagde Mærke til, at den af Søkortet udtagne
Kurs ikke førte Skibet til det rette Sted, idet de paa den nordlige Halv-
kugle altid kom for sydlig med nordlige Kurser og for nordlig med
sydlige Kurser.
Vi staar nu ved det største Vendepunkt i Kartografiens Historie,
i alle Tilfælde hvad Søkortene angaar, men forinden vi gaar over til
at tale om dette, maa vi først omtale den besynderlige Kurve, som kal-
des Kompaslinien eller Loksodromen.
Naar man ser bort fra Misvisningen, vil et Skib, der vedbliver at
styre en bestemt Kurs efter Kompasset, bevæge sig i en Linie, der dan-
ner samme Vinkel med alle de Meridianer, den overskærer. En saa-
dan Linie kaldes en Kompaslinie eller Loksodrom. Den bliver altsaa
en Slags Spirallinie paa Kuglefladen, og den har den Egenskab, at den
kommer Polen nærmere og nærmere, idet den kreser et uendeligt
Antal Gange omkring den, dog uden at den teoretisk nogen Sinde
naar den.
Da al Sejlads endnu den Dag i Dag foregaar efter Kompasset,
maa et Søkort, for at det skal være praktisk anvendeligt, afbilde Kom-
paslinierne som rette Linier, der i Kortet danner samme Vinkel med
Meridianerne som paa Jorden. Er dette opnaaet, behøver man blot,
naar man vil finde, hvilken Kurs man skal styre for at komme fra et
Sted til et andet, at trække en ret Linie i Kortet mellem de to Steder,
og Vinkelen, som denne Linie danner med Meridianerne, bliver da den
søgte Kurs.
Skal Kompaslinien afbildes som en ret Linie, og den over alt skal