Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
 Ill SØOPMAALING OG SØKORT 455 danne samme Vinkel med Meridianerne, er det paa Forhaand givet, at alle disse bliver rette, indbyrdes parallelle Linier. Breddeparallellerne bliver i sig selv Kompaslinier, nemlig de Kompaslinier, der danner en Vinkel paa 90° med Meridianerne, og de vil følgelig ogsaa fremstilles som rette Linier i Kortet og staa vinkelret paa Meridianerne. Kortet kommer da til at fremstille et Net af rette Linier, der staar vinkelret paa hinanden, og faar derfor samme Udseende som det platte Kort, af hvilket man ogsaa kan betragte det som en forbedret Udvikling. Som nævnt troede man da ogsaa i lange Tider, at en ret Linie i det platte Kort fremstillede en Kompaslinie, hvilket ogsaa nærlig er Tilfældet ved Ækvator og et godt Stykke paa bægge Sider af denne, men jo mere man fjerner sig Nord eller Syd paa, jo større bliver Fejlen i denne Antagelse. Naar man nu vil undersøge, hvorfor den rette Linie i det platte Kort ikke fremstiller Kompaslinien, saa ses det, at Grunden er den, at det platte Kort ikke gengiver Vin- keler paa Jorden i sand Størrelse. For at dette skal finde Sted, maa Maalestoksfor- holdet omkring et Punkt i Kortet være det samme i alle Retninger, der udgaar fra dette Punkt, idet vi ved Maalestoksforholdet forstaar Længden af en Linie i Kortet divideret med Længden af den tilsvarende Linie paa Jorden. At dette ikke er Tilfældet i det platte Kort ses meget let, thi alle Bredde- minutter og Længdeminutter er gjort lige store i Kortet, hvorimod For- holdet paa Jorden er det, at alle Breddeminutter er lige store, hvorimod Længdeminutterne aftager fra Ækvator, hvor de er lig Breddeminuttet, til Polen, hvor de er Nul. Naar man nu i Kortet vil bibeholde Meridia- nerne som rette, parallelle Linier, er dermed givet, at alle Længde- minutterne gøres lige store, og naar man dernæst fordrer, at Maale- stoksforholdet omkring et Punkt skal være ens i alle Retninger, er der 159. En Stationpointer. Benyttes til Afsætning i Kort af Punkter, hvis Beliggenhed er bestemt ved Vinkelmaaling mellem tre Fiks- punkter. i