Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
456 H. O. RAVN III
ingen anden Udvej, end at lade Breddeminutterne i Kortet vokse fra
Ækvator henimod Polerne, og lade dem vokse netop i samme Forhold,
som Længdeminutterne aftager paa Jorden. Ved omtrent 6o° Bredde
er Længdeminuttet saaledes halvt saa stort som ved Ækvator, men
da det i Kortet afbildes lige saa stort, maa man paa denne Bredde lade
Breddeminuttet afbilde dobbelt saa stort, som det er paa Jorden. Ved
Polerne, hvor Længdeminuttet er Nul, maatte man altsaa for at faa det
rette Forhold, gøre Breddeminuttet uendelig langt, hvilket vil sige,
at Polerne ikke kan aflægges i denne Projektion. Dette Forhold, at
Breddeminutterne vokser fra Ækvator mod Polerne, har givet Projek-
tionen Navn af det voksende Kort. Som det ses, vil Landene i denne
Projektion blive unaturlig store, naar man nærmer sig Polerne; ved 6o°
Bredde vil et Areal saaledes afbildes fire Gange saa stort som det til-
svarende Areal ved Ækvator, men dette Forhold er aldeles ingen
Hindring for Kortets Anvendelse som Søkort, selv paa meget høje
Bredder, naar man kun anvender en større og større Maalestok, jo
nærmere man kommer Polerne.
Denne Projektion var det, der kom til at betegne et Vendepunkt
i Kartografiens Historie, og den skyldes den bekendte Matematiker
og Geograf Gerhard Kremer, som er mest kendt under sit latiniserede
Navn Mercator. Han var født 1512 i Flandern og døde 1594. Projek-
tionen fremstod i Aaret 1569, da Mercator udgav sit berømte store
Verdenskort i denne Projektion. Hvorledes han er kommet til den,
ved man ikke med Bestemthed, da der ingen Beregninger eller Beskri-
velser desangaaende er bevaret fra hans Haand. Efter de nyeste Under-
søgelser af Professor Hermann Wagner i Göttingen er man mest til-
bøjelig til at tro, at han ad konstruktiv Vej er kommet til den. Wagner
har nemlig fastslaaet, at de Linier, der er trukne paa Mercators Globus
fra 1541, er Loksodromer, idet de Maal og Beregninger, han har fore-
taget, giver en udmærket Overensstemmelse med Teorien. Endvidere
synes gamle Skrifter noget efter Mercators Tid at bekræfte dette, idet
saaledes Robert Hues i 1594 og Hondius i 1612 omtaler de Rumblinier
(den da anvendte Betegnelse for Loksodromer), som Mercator har
trukket paa sin Globus fra 1541. Det er derfor ikke urimeligt at antage,
at Mercator har konstrueret sit Kort fra 1569 ved Hjælp af sin Globus