Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
456 H. O. RAVN III ingen anden Udvej, end at lade Breddeminutterne i Kortet vokse fra Ækvator henimod Polerne, og lade dem vokse netop i samme Forhold, som Længdeminutterne aftager paa Jorden. Ved omtrent 6o° Bredde er Længdeminuttet saaledes halvt saa stort som ved Ækvator, men da det i Kortet afbildes lige saa stort, maa man paa denne Bredde lade Breddeminuttet afbilde dobbelt saa stort, som det er paa Jorden. Ved Polerne, hvor Længdeminuttet er Nul, maatte man altsaa for at faa det rette Forhold, gøre Breddeminuttet uendelig langt, hvilket vil sige, at Polerne ikke kan aflægges i denne Projektion. Dette Forhold, at Breddeminutterne vokser fra Ækvator mod Polerne, har givet Projek- tionen Navn af det voksende Kort. Som det ses, vil Landene i denne Projektion blive unaturlig store, naar man nærmer sig Polerne; ved 6o° Bredde vil et Areal saaledes afbildes fire Gange saa stort som det til- svarende Areal ved Ækvator, men dette Forhold er aldeles ingen Hindring for Kortets Anvendelse som Søkort, selv paa meget høje Bredder, naar man kun anvender en større og større Maalestok, jo nærmere man kommer Polerne. Denne Projektion var det, der kom til at betegne et Vendepunkt i Kartografiens Historie, og den skyldes den bekendte Matematiker og Geograf Gerhard Kremer, som er mest kendt under sit latiniserede Navn Mercator. Han var født 1512 i Flandern og døde 1594. Projek- tionen fremstod i Aaret 1569, da Mercator udgav sit berømte store Verdenskort i denne Projektion. Hvorledes han er kommet til den, ved man ikke med Bestemthed, da der ingen Beregninger eller Beskri- velser desangaaende er bevaret fra hans Haand. Efter de nyeste Under- søgelser af Professor Hermann Wagner i Göttingen er man mest til- bøjelig til at tro, at han ad konstruktiv Vej er kommet til den. Wagner har nemlig fastslaaet, at de Linier, der er trukne paa Mercators Globus fra 1541, er Loksodromer, idet de Maal og Beregninger, han har fore- taget, giver en udmærket Overensstemmelse med Teorien. Endvidere synes gamle Skrifter noget efter Mercators Tid at bekræfte dette, idet saaledes Robert Hues i 1594 og Hondius i 1612 omtaler de Rumblinier (den da anvendte Betegnelse for Loksodromer), som Mercator har trukket paa sin Globus fra 1541. Det er derfor ikke urimeligt at antage, at Mercator har konstrueret sit Kort fra 1569 ved Hjælp af sin Globus