HI
SØOPMAALING OG SØKORT
457
fra 1541 eller en anden, som han har konstrueret til dette særlige Brug,
idet han da i sit Kort har konstrueret Meridianerne som rette, parallelle
Linier og ved Hjælp af Kompaslinierne paa sin Globus, udgaaende fra
bestemte Meridianer, først paa Ækvator og dernæst fra andre Bredder,
fundet paa hvilken Bredde Kompaslinierne skar andre Meridianer.
De paa denne Maade fundne Punkter kunde han da sætte op ad de
tilsvarende Meridianer i
Kortet og paa denne Maa-
de konstruere Breddepa-
rallellerne. Der er som
sagt ikke opbevaret nogen
Litteratur om, hvorledes
Kortet er fremstillet; de
første Beregninger, ved
hvilke Kortet kan frem-
stilles matematisk nøjag-
tigt, er foretagne af Eng-
lænderen Edward Wright
i 1599. Disse Tabeller er
senere udviklet yderligere
og fuldstændiggjorte, saa
at der i disse er taget
Hensyn til Jordens Sfæ-
roideform.
Efter de hidtidige Un-
dersøgelser maa man anse
direkte paavirket af nogen Forgænger, da han konstruerede sit vok-
sende Kort; men 1 hans nærmeste Fortid har flere beskæftiget sig
med Loksodrom-Problemet, og blandt disse maa særlig nævnes den
berømte portugisiske Matematiker Pedro Nunez (paa Latin Petrus
Nonius), der levede fra 1502 til 1578* I et Skrift fra 1537 foretog han
en Undersøgelse af Loksodromen, men saa vel Tekst som den dertil
hørende Figur viser, at han ikke har en fuldstændig korrekt Opfat-
telse af Loksodromens Forløb paa Jordoverfladen.
For Fuldstændigheds Skyld skal endnu kun bemærkes, at der i
Skorsten
Mö/Ie,
160. Grafisk Fremstilling af Opmaaling fra Fartøjer. Opmaa-
lingsskibets Plads er bestemt ved Vinkelmaaling mellem de tre
Fikspunkter. Den punkterede Linie viser Fartøjets Rute, og dets
Plads kan til ethvert Tidspunkt bestemmes ved en horisontal
Vinkel, maalt i Opmaalingsskibet mellem et Fikspunkt og Far-
tøjet og en samtidig Højdevinkel, maalt fra Fartøjet til Op-
maalingsskibets Top.
^.Fartnj’
det for givet, at Mercator ikke har været
■■■
I