Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
458 H. O. RAVN III 1917 fandtes to af de bekendte smaa Solure, af hvilke der i det 16. og 17. Aarhundrede konstrueredes en stor Masse i Nürnberg og Augs- burg. Det ene bærer Aarstallet 1511 og det andet 1513. Instrumen- terne er konstrueret af Kompasmageren Erhard 161. Et Dybdelod af gam- mel Model. Loddet træk- ker Linen igennem Klem- men, der klemmer saa fast paa Linen, at denne holdes stram mellem Klemmen og Loddet. Klemmen holdes oppe af Posen, der flyder paa Vandet. Naar Loddet hales ind, vil Klemmen sid- de fast paa Linen og derved angive, hvor dybt Loddet har været nede. Etzlaub, der blev Borger i Nürnberg i 1484 og døde i samme By 1532. Det mærkelige ved disse Instrumenter er, at der uden paa Laaget af de Buksbomsæsker, der indeslutter dem, findes ind- ridset ganske ens Kort, der viser en voksende Breddeskala, der ved Eftermaaling har vist, at Kortene er i Mercators Projektion. Professor Dre- cker, der har gjort Opdagelsen og foretaget Ud- maalingerne og Beregningerne, er, væsentlig paa Grund af Ligheden i Arbejdets Udførelse paa Kortene og paa Solurene, ikke utilbøjelig til at antage, at Kortene virkelig stammer fra samme Tid som Solurene, hvorved altsaa Mercatorpro- jektionen skulde være godt 50 Aar ældre end hidtil antaget og ikke have Mercator men muligvis Etz- laub til Ophavsmand. Adskillige Røster har imid- lertid hævet sig mod denne Antagelse, og det vilde ogsaa næsten være utænkeligt, at der fra Tidsrummet mellem 1511 og 1569, en Aarrække, der var saa frugtbar for Geografien, Kosmografien og Kartografien, ikke skulde findes overleveret et eneste Skrift, der omtaler dette Forhold, og under- ligt vilde det ogsaa være, at en Mand som Nunez i 1537 ikke skulde vide Besked hermed. Foreløbig gør man vist derfor rigtigst i at antage, at de to omtalte Kort maa være tilført Æskerne med Sol- urene paa et senere Tidspunkt. Inden vi forlader Søkortenes Tilblivelseshisto- rie, er der endnu en Projektion, som maa nævnes, nemlig den centrale Projektion. Som bekendt er Storcirkellinien den korteste Vej paa Kuglen mel-