HI
SØOPMAALING OG SØKORT
459
lem to Punkter. Paa korte Afstande vil Storcirkellinien og Kompas-
linien mellem to Punkter falde meget nær sammen, men saa snart det
gælder længere Rejser, som f. Eks. over Atlanterhavet, bliver For-
skellen temmelig betydelig, og der vil da ikke spares saa lidt baade i
Tid og Penge ved at følge Storcirklen i Stedet for Kompaslinien.
Man kan fremstille Kort, hvor enhver Storcirkel bliver en ret Linie,
idet man projicerer Jordoverfladen ned paa et Plan, der tangerer Jor-
den et eller andet Sted ved Straaler fra Centrum. Kortene bliver for-
skellige efter det Sted, hvor man vælger at lade Projektionsplanet tan-
gere Jorden, men de har alle det tilfælles, at Storcirkellinierne bliver
rette Linier, men tillige har de den Ulempe, at de ikke gengiver Vinke-
lerne paa Jordens Overflade i sand Størrelse, saa at man ikke kan ud-
tage Kursvinkelerne direkte i Kortene. Disse er derfor i Regelen for-
synet med en Forklaring om, hvorledes dette kan gøres, og hvorledes
Afstande kan maales, men dette er omstændeligt og lidet praktisk,
hvorfor de i Regelen kun bruges til paa en nem Maade at indtegne
Storcirkler i Mercators Kort, som man derpaa følger saa nær som
muligt under Sejladsen.
Danske Søkort og dansk Soopmaaling fra
c. 1700 til Nutiden.
Af det foregaaende fremgaar, at man i 1569 var naaet saa vidt, at
den Kortprojektion, som endnu den Dag i Dag er saa godt som den
eneste anvendte ved Søkort, var fremstillet, men det varede endnu
lange Tider, inden selve Opmaalingerne saa vel af Land som af Hav
blev saa fyldige og gode, at blot nogenlunde brugelige og paalidelige
Søkort kunde fremstilles. Hertil kom tillige, at selv om Mercators
geniale Opfindelse vakte den samtidige Videnskabs Beundring, mod-
toges den med fuldstændig Ligegyldighed af Datidens Nautikere,
skønt Manglerne ved Platkortene var i høj Grad følelige ved Sejlads