Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
460 H. O. RAVN III efter Kompas, af hvilken Grund de hidtil benyttede Kort mange Ste- der vedblev at være i Brug endnu i et Par Hundrede Aar. Saaledes var dette Tilfældet her i Danmark, hvor man endnu hen- imod Slutningen af det 18. Aarhundrede hovedsagelig kun benyt- tede Hollænderen van Keulen's mere end zoo Aar gamle Kort. Ja saa stor var Vedhængningen ved det gamle, at der her hjemme saa vel ved Søkadetakademiet som ved Styrmandseksamenerne fordredes, at Eleverne skulde være i Besiddelse af et misvisende Platkort, et ret- visende Platkort og et voksende Kort, og af Navigationsdirektøren var det bestemt, at de to første skulde være de forældede Kort af van Keulen, og dette til Trods for, at van Keulen's Efterfølger forlængst havde udgivet et nyt og rigtigere, men voksende Kort over Nordsøen. Pladerne til disse gamle Kort blev opbevaret i Amsterdam udelukkende for at kunne trykke Kortene til den danske Navigationsundervisning. Selv her hjemme udgaves der paa denne Tid voksende Kort over Nord- søen, og den daværende Direktør for Søkort-Arkivet, Zahrtmann, ansøgte da om, at disse Kort maatte blive anvendt ved Navigations- undervisningen, men Navigationsdirektøren modsatte sig dette og blev heri understøttet af Admiralitetet. Til Trods herfor resolverede dog Kongen, at Bestemmelsen om Anvendelsen af de nyere Kort skulde træde i Kraft den i. Januar 1830, og man kan da sige, at først fra dette Tidspunkt forsvandt de platte Kort herhjemme. Naar man nu til Dags betragter de hollandske Kort, som i Perioden omkring 1700 og til langt henimod 1800 benyttedes ved Sejlads i de danske Farvande, maa man undre sig over, at det overhovedet har været muligt ved Hjælp af dem at besejle disse af Grunde opfyldte Farvande. De var ikke baseret paa nogen nøjagtig Landopmaaling, og saa vel Lande som Øer havde Former, der var i høj Grad forkerte, saa at de for mange, der kun kender dem efter de nuværende nøjagtige Kort, vilde være vanskelige at genkende. I enkelte af Kortene fandtes der vel er Del Lodskud, men de iaa lige saa forkert som Landet, og de kendte Grunde og Rev var kun angivne ved Punkteringer, men uden Angivelse af Dybden paa dem. Det var nærmest Meningen, at de søfarendes Opmærksomhed kun skulde henledes paa, at Grundene var der, og at de maatte sejle i en stor Bue uden om dem.