Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

Ill SØOPMAALING OG SØKORT 461 Naar til Trods herfor en livlig Skibsfart kunde finde Sted, og store Flaader med dybgaaende Skibe kunde færdes i vore Farvande, maa Grunden hertil søges i, at de daværende Søkort ikke var Hovedhjælpe- midlet ved Datidens Navigering. Det fornemste Hjælpemiddel var de saakaldte Lodsbøger eller Læsekort, der indeholdt en Beskrivelse af, hvorledes man skulde sejle i de paagældende Farvande, nærmest en Fortegnelse over Kurser og Distancer fra et Sted til et andet, samt Landtoninger. For disse Lods- bøger er der andetsteds i denne Bog gjort Rede. De omtalte Kort var da nærmest kun at betragte som en grafisk Fremstilling af Lodsbøgernes Indhold, for at man nemmere kunde opfatte og fastholde det læste. Udviklingen har imidlertid medført, at den grafiske Fremstilling er blevet Hovedhjælpemidlel, der egentlig talt giver alle fornødne Oplysninger, hvorimod de skrevne Oplysninger nærmest betragtes som et Appendiks til Kortene. Af de gamle Kort var det saaledes fuldstændig umuligt at udtage Kurser og Distancer blot nogenlunde rigtigt, hvorimod dette selvfølgelig lader sig gøre med fuldkommen Nøjagtighed i de moderne Søkort. Naar de gamle hollandske Kort benyttedes her hjemme saa langt ned i Tiden som ovenfor nævnt, skal dermed dog ikke være sagt, at der overhovedet fra dansk Side ikke var foretaget nogen Opmaaling af Farvandene. Vel var denne ikke foretaget efter en bestemt forudlagt Plan, men Tilløb hertil var dog flere Gange taget. Naar disse Op- maalinger ikke blev offentliggjort var Grunden den, at Regeringen frygtede, at de bedre Kort skulde komme Landets Fjender til gode, en Forestilling som holdt sig langt ned i Tiden, og som først helt bort- faldt i 1838. Den første herhjemme, fra hvis Haand vi kender nogle Kort, var Bagge Wandel, der var født 1622, og som i 1647 blev ansat som Leder af den af Christian IV oprettede Navigationsskole paa Holmen, ved hvilken han virkede til sin Død 1684, kun afbrudt under Krigen med Karl Gustav. Under den sidste Del af sin Virksomhed kaldtes han Navigationsskole-Direktør. Fra ham stammer saavidt vides det ældste bevarede danske Søkort, nemlig et Kort over den sydlige Del af Øre- sund fra 1653 (før denne Tid har han tegnet et Kort over Færøerne i