Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

462 H. O. DAVN III 1650). Foruden ovennævnte Kort kender vi endnu to, fra Bornholm og Farvandet der omkring, men at dømme efter disse bevarede Kort har hans kartografiske Virksomhed ikke været særlig fremragende. Men efter Oplysninger fra forskellige Aktstykker vides det, at han har foretaget flere Opmaalinger, saaledes i Listerdyb, Æbeltoftvig og Trondhjem. Disse tre Kort er ikke bevaret, men efter Aktstykker er Kortene over Listerdyb og Æbeltoftvig tegnet paa Grundlag af virkelig Opmaaling, saa de staar maaske over de tre bevarede Kort, der nærmest gør Indtryk af at være Frihaands-Skitser og er yderst ufuldkomne. At Regeringen efterhaanden har faaet Øjnene op for, at de i Brug værende hollandske Kort ikke var tilfredsstillende, fremgaar bl. a. af, at Christian V den 1. Maj 1688 sendte Admiralitetet en Skrivelse, hvori der gives Ordre til at stille det nødvendige Personel og Materiel til Raadighed for Navigationsskolens Direktør til at »forfatte rigtige Kort« over Sundet fra Kulien til Stevns og Falsterbo, Grønsund og Farvandene deromkring samt Store-Bælt. Opmaalingen begyndte samme Aar og resulterede i et Kort over Sundet fra 1688, som endnu er bevaret. Man har hidindtil ment, at dette Kort skyldtes Forstan- deren for den Kongelige Navigationsskole i København, Valentin Lorentz, men efter Arkivstudier, foretagne af Cand. mag. Johannes Knudsen, er det paavist, at Valentin Lorentz døde i 1687; den nævnte Opmaaling er foretaget af hans Efterfølger i Embedet, Jørgen Dinesen Oxendorph. Da Bestemmelsen om denne Opmaaling blev taget, havde man netop afsluttet den almindelige Opmaaling af hele Landet, der havde varet fra 1681 til 1687, og som var Grundlaget for den nye Matrikel af 1688, og det var netop denne Jørgen Dinesen, der havde været Leder af hele Opmaalings- og Matrikuleringsarbejdet. Efter at dette Ar- bejde var afsluttet, faldt det ganske naturligt at tage fat paa Søopmaa- lingen, og ingen var da nærmere til at lede denne end Jørgen Dinesen. Han havde rigtignok den Mangel som Leder af dette Arbejde, at han ikke var Sømand, men en vigtig Faktor ved Valget af ham saa vel til Navigationsskole-Direktør som til Leder af denne Opmaaling var vistnok, foruden hans anerkendte Dygtighed, at han havde en saa for- maaende Talsmand som Ole Rømer.