162. Loddet paa en moder-
ne Dybhavs-Loddemaskine.
Naar Loddet slaar mod Bun-
den, vil dets Ophængning
udløses, og Loddet bliver lig-
gende paa Bunden, saa at
Linen kan hives hjem uden
Fare for at sprænges.
Ill SØOPMAALING OG SØKORT 463
Foruden Kortet over Sundet er der bevaret et andet, som uden
Tvivl ogsaa stammer fra Jørgen Dinesen, nemlig et fra 1689, der om-
fatter Omraadet fra Refshalen til Toldbodbommen og som er mærk-
værdigt derved, at Opmaalingen er foretaget om Vinteren paa Isen.
At Jørgen Dinesen navnlig var Landmaaler fremgaar med Tydelig-
hed af hans Kort. Hans Sundkort bærer tydeligt
Spor af, at han har forsøgt at overføre de samme
Principper og den samme Fremgangsmaade, som
benyttedes ved Optagelse af Matrikelkort eller
Landkort over mindre Strækninger, og hans
Fremgangsmaade ved at foretage Opmaalingen
paa Isen, der i og for sig er udmærket, naar
det drejer sig om saa lille et Omraade som den
nuværende Yderhavn, peger ogsaa tydelig hen
paa Landmaaleren. Under Titelen paa Sund-
kortet skriver han: »Paa Nye Viss og Geometri-
sche Maade«, og dette kan han med Rette skrive,
thi Kortet betegner et kolossalt Fremskridt i For-
hold til de tidligere eksisterende, og det kunde sik-
kert ikke gøres bedre med den Tids Hjælpemidler.
Naar det desuagtet ikke blev Jørgen Dinesen, der
kom til at fortsætte Opmaalingen af de danske
Farvande, skønt han forblev i sit Embede til sin
Død 1712, er det ikke usandsynligt, at en med-
virkende Grund har været, at den »Geometrische
Maade« har taget vel lang Tid og er blevet ret
kostbar, da hans Arbejdsmetode fordrede et stort
Personel, og samtidig tilbød der sig en Arbejds-
kraft af første Rang, nemlig Jens Sørensen,
Jens Sørensen var født 1646 i Sølvitsborg, hvor hans Fader var
en velstaaende Handelsmand og Skibsreder, hvorfor Sønnen allerede
tidlig var bleven fortrolig med Søen, og af hans Beretninger ses det,
at han fra Begyndelsen har haft en udpræget Sans for at se og opfatte
Ting og Begivenheder.
Under Krigen med Sverige gik det tilbage med Familiens Vel-