Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

464 H. O. RAVN III stand, og Jens Sørensen slog sig, efter nogen Omflakken, ned i Køben- havn og senere i Køge. Han indsendte her den 30. Maj 1689 en lang Skrivelse til Kongen, hvori han fremhævede sine Kvalifikationer til det Arbejde, der sikkert fra hans tidligste Ungdom har staaet for ham som Maalet for hans Livs Gerning, at kortlægge de danske Farvande. At han ikke paa dette Tidspunkt mødte uden Beviser for, at han kunde paatage sig denne Opgave, ses af, at Kongen i 1684 havde foræret ham et mindre Skib som Belønning for et Kort, som han havde tegnet. Det kunde næsten synes, som om denne Ansøgning fra Jens Søren- sen var et Fortvivlelsens Skridt for at forhindre, at den Livsopgave, han havde stillet sig, og til hvilken han med Rette mente at have de bedste Betingelser, skulde blive kuldkastet. Omtrent en Maaned tidligere, den 22. April 1689, havde nemlig Ole Rømer indsendt en »Allerunderdanigste Memorial om Havnernes og Strømmenes Maaling og des vedkommende Tilsyn«, hvori han an- befaler en Fortsættelse af den i 1688 af Jørgen Dinesen paabegyndte Opmaaling og under Dinesens Overledelse. Den 1. Juni har der i et af Gemakkerne paa Slottet i Overværelse af Kongen og en Del Raad- givere staaet en hed Kamp mellem Jens Sørensen paa den ene Side og Ole Rømer og Jørgen Dinesen paa den anden Side. Men Jens Sø- rensen maa have forsvaret sin Sag godt, thi allerede den 11. Juni fik Overrentemesteren Ordre til, at der aarlig skulde udbetales Jens Sø- rensen Gage; med andre Ord, Jens Sørensen blev ansat som Søkort- direktør, en Stilling han beholdt til sin Død 1723. En af Grundene til dette Udfald af Sagen maa sikkert søges i den Omstændighed, som tidligere er berørt, at Opmaalingen efter Jørgen Dinesens Forslag (maaske mere korrekt Ole Rømers Forslag) vilde blive for kostbar og langvarig. Jens Sørensen tog fat og fortsatte gennem Aarene med en utræt- telig Energi og Arbejdsomhed, og der foreligger fra hans Haand over 100 Korttegninger, men intet opnaaede han at faa trykt. De indleve- redes til Admiralitetet og opbevaredes der til Brug for Flaaden. Flere Gange søgte Jens Sørensen om Tilladelse til at offentliggøre nogle af dem, for at den almindelige Søfart kunde komme til at nyde godt af hans Arbejde, og han selv faa nogen Fortjeneste derved, men han løb