Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4O JOHANNES HOECK I
Der maatte hengaa et Par Menneskealdre, før Danmark, omend blø-
dende af nye Saar, og økonomisk svækket som det var efter Ulykkes-
Aaret 1807 og dettes Følger, atter kunde søge at tilbagevinde en vær-
dig Plads i samtidige søfarende Nationers Række. Alle europæiske og
amerikanske praktiske Stor-Opfindelser kom meget sent til os. Det
kan eksempelvis nævnes, at det fjerne Indien allerede havde et ved
britisk Kapital anlagt, betydeligt Jærnbane-Net paa det Tids-
punkt, da Kongeriget Danmark i 1847, først var naaet til at aabne en
lille Stump Skinnevej fra København til Roskilde.
Det var under disse mangeaarige trykkende Forhold, at navnlig
de hamborgske Huse kunde erobre Handelen paa Danmark. De kunde
paa Grund af deres større Omsætning og Kapital sælge billigere samt
give længere Kredit. De havde større Udvalg af Varer og kunde være
mere kulante end de danske Grosserere, og hertil kom endnu deres
Anvendelse af »P r o b e n r e u t e r e «, en her i Landet hidtil ukendt
Institution. I Tyverne havde disse begyndt at berejse Landet — efter-
haanden med den Virkning, at Statistikeren Bergsøe i Slutningen af
Fyrrerne siger, at for hver 50 Artikler, der kom udelukkende, eller
næsten udelukkende, fra Hamborg, var der kun een, hvoraf den større
Del forskreves direkte fra Produktionsstedet. Selv i København for-
synedes Detaillisterne i Trediverne og Fyrrerne for Størstedelen umid-
delbart fra Hamborg.
Denne Ordning, ved hvilken næsten hele en gros Handelen var
i fremmedes Hænder, og den danske Handel for største Delen var
indskrænket til Udsalg en detail, til Dels for fremmedes Regning, var
ikke til Ære for den danske Handelsstand, men saaledes som Forhol-
dene nu engang var, blev det for hele Landet maaske i Virkeligheden
et Gode. Forbrugerne fik bedre og billigere Varer end ellers vilde
have været Tilfældet, og det kapital-fattige Land fik derved en Kre-
dit, som det ellers vanskeligt havde erholdt, og som det vanskeligt
kunde undvære. Det medførte endvidere den Fordel, at Provins-
byerne blev emanciperede fra Afhængigheden af København og fik
direkte Forbindelser med Udlandet, og endelig lærte derved vor egen
Handelsstand at drive Forretninger paa en til de forandrede Tids-
forhold mere svarende Maade. Det var saaledes først i Trediverne,