Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
466 H. O. RAVN Hl
r?K C/»-- Q. O><- O. O^O^O^Q»- CX-CkCK O^.C^-O'-O»- CX.CX CX^Cx^CX.
et ganske betydeligt Fremskridt i Søkortene over danske Farvande.
Ved den Fremgangsmaade, han har benyttet, hvor der ikke er taget
Hensyn til Jordkrumningen, maa Kortene nærmest betegnes som platte
Kort, men da Danmarks Udstrækning er saa ringe, bliver Fejlen, der
opstaar herved, forholdsvis lille, og ved at sammenligne dem med de
nu eksisterende nøjagtige Kort, maa man forbavses over, at han vir-
kelig med sine primitive Midler har kunnet komme de virkelige For-
hold saa nær. Hvad selve Farvandene angaar, angiver Kortene alle
de for Skibsfarten farlige Grunde paa en enkelt Undtagelse nær. Det
er derfor heller ikke fuldt berettiget, naar Løwenørn i det første Katalog
over Søkort-Arkivets Kortsamling fra 1784—85 skriver: »....og ere
desuden disse Kaarter saa overmaade groft og slet tegnede, at de for
disse anførte og flere Aarsager ikke vil være til nogen synderlig Nytte..
Det er jo klart, at Jens Sørensens Kort c. 100 Aar efter deres Udarbej-
delse paa et Tidspunkt, hvor man havde et ganske andet solidt Grund-
lag at gaa ud fra og havde ganske andre Midler til Raadighed ved Op-
maalingen, ikke kunde tilfredsstille de datidige Fordringer, men hans
Arbejde maa jo bedømmes efter de Forhold, hvorunder han virkede.
Jens Sørensens Kort blev som sagt gemt i Admiralitetet og efter-
haanden glemt.
Efter Jens Sørensens Død 1723 følger en Periode, i hvilken der,
som det synes, kun har været foretaget spredte Opmaalinger i Ny og
Næ. I alle Tilfælde er det kun meget lidt, der er opbevaret. Senere
hen, navnlig efter 1760, optræder imidlertid Navnet Lous paa mange
Kort. Da Jørgen Dinesen døde i 1712, efterfulgtes han som Naviga-
tionsdirektør af Lorentz Lous, der var født 1678 og døde 1741. Fra
hans Haand foreligger der imidlertid kun et enkelt Kort, nemlig en
Opmaaling af Kallebo-Strand fra 1739. To af hans Sønner var Chri-
stian Carl Lous (1724—1804), der traadte i Marinens Tjeneste som
Mathematicus i 1754 og senere blev mathematisk Professor og i 1763
Navigationsdirektør, samt Andreas Lous (1728—97). Denne sidste
var Søofficer og ansattes 1760 som Lodskaptajn i Dragør og begyndte
samtidig paa Opmaalinger rundt om i de danske Farvande. Disse to
Brødre Lous fik i 1771 Privilegium paa Udgivelse af Søkort over Katte-
gat og Østersøen, og allerede i 1773 udkom et kobberstukket Kort over