Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

468 H. O. RAVN HI O- O»- cx.^Ck.C^C^CV.C^C^C^C^^OuCXCX cx.cx.ck.ckq>>, ved ovennævnte Kobberstikker blandt andet hedder: ». ♦ ♦ .ham er tillagt en aarlig Gage for at stikke i Kobber, hvad som af os befalet, dog ville vi, naar Arbejdet til Fornøjelse er gjort, efter Omstændig- hederne give hatn en billig Douceur.« I 179° afkøbte Arkivet Pro- fessor Lous hans Privilegium paa Udgivelse af Kort. Uden Opmaa- imgsarbejder var Nytten ved. Søkort-Arkivets Oprettelse dog meget problematisk, og disse sattes derfor ogsaa i Gang i 179° °g fortsattes til 1807, dog uden at følge nogen samlet Plan, og de var stadig ikke grundet paa det rigtige Princip, at Opmaalingen paa Søen maa baseres paa trigonometrisk bestemte Punkter i Land. En Del Kort blev dog udarbejdet, saaledes i 1799 Kort over Sundet og Bælterne, der var i Mercators Projektion, og samme Aar et Kort over Kattegat, der der- imod var i den platte Projektion. Under Krigen med England 1807—14 foretoges ingen Opmaaling, skønt der havde været rig Lejlighed til f. Eks. i Sundet at benytte de udrustede Kanonbaade til at foretage Opmaalinger her i Lighed med, hvad der fandt Sted i Sverige. Først efter 1814 gik Arkivet helt over til at benytte Mercators Projektion ved Fremstillingen af alle nye Kort, men flere af de ældre Kort i plat Projektion vedblev at udkomme, saa- ledes det ovenfor nævnte over Kattegat, der udkom i ny Udgave saa sent som 1820. Desværre var Løwenørn af den samme Anskuelse som de fleste af hans samtidige, at Udgivelsen af gode Kort over Farvandene kunde komme Landets Fjender til gode, hvorfor mange Kort stadig holdtes hemmelige. I 1826 ved Løwenørns Død fik Søkort-Arkivet i daværende Premierløjtnant Zahrtmann en Direktør, der heldigvis var af den stik modsatte Opfattelse, men han havde en lang og haard Kamp desan- gaaende med Admiralitetet; dog Zahrtmann gik ved Frederik VTs Hjælp ud af Kampen som Sejrherre, idet der den 18. Februar 1838 blev bevilget allerhøjeste Resolution for Udgivelsen af et Kort over København med Løbene dertil, og fra denne Dato kan man regne, at Hemmeligholdelsen af Kortene fuldstændig forsvandt, men først i 1848 blev det bestemt, at Søkort-Arkivet har fuldkommen Frihed til at aflægge i Kortene og offentliggøre enhver Ting, som det ikke fra Admiralitetet udtrykkelig er befalet at holde hemmelig.