Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

474 H. O. RAVN III lige Grænse for den Afstand, til hvilken man lader Fartøjet fjerne sig fra Skibet, bliver den, at den uundgaaelige Fejl i Vinkelmaalingen ikke giver større Fejl i Afstanden, end at den ikke kan afsættes i Op- maalingskortet. Da man regner, at det mindste Maal, man kan af- sætte med Passer er 0,2 mm, og Opmaalingskortet som Regel er i Maale- stokforholdet 1 : 20,000, vil det sige, at man kan tillade en Fejl af 4 m. Med den Højde, som Masten i vore Opmaalingsskibe har, kan man gaa ud til en Afstand paa 1000 å 1100 m, saa at man fra hver af Op- maalingsskibets Ankerpladser kan faa opmaalt et Areal, der er c. 3 Kvadratkilometer. Efter at alt Arbejde er færdigt paa en Ankerplads, og det er under- søgt, at der ikke skal foretages nogen Ekstraundersøgelse, flyttes til den næste, der vælges saaledes, at Undersøgelsen fra denne slutter sig til den forrige. Paa denne Maade fortsættes langs hele Kysten og paa Grunde ude i Vandet, hvor Opmaalingsskibet ikke kan flyde, og naar alt Arbejde paa det lavere Vand er foretaget paa denne Maade, kan Resten af Opmaalingen foretages fra selve Skibet. Denne foregaar paa den Maade, at Skibet gaar i parallelle Linier, der i Forvejen er afsat i Opmaalingskortet. Afstanden mellem Linierne afhænger noget af Omstændighederne, men er i Regelen 300 å 400 m. Med bestemte Mellemrum bestemmes Skibets Plads ved Vinkelmaa- ling mellem tre Fikspunkter i Land; disse Pladser afsættes i Kortet, og det kontrolleres paa denne Maade, om Skibet følger de forud bestemte Linier. Viser Pladsen, at man er lidt uden for Linierne, drejes lidt til den ene eller anden Side, saa at man søger ind i Linien igen, hvilket kontrolleres ved den næste Pladsbestemmelse. Alt imedens dette foregaar, foretager en Mand paa hver Side af Forklaring til Fig. 165. a. Langsalingerne, der er boltet til Masten og hviler paa Salingsknæene; b. Salingspuderne; c. agterste Tværsaling; d. Kransen, der tjener som Underlag for Godset; e. Styrbords Hanger; f. Bagbords Hanger; g., h., i. og k. Hovedtovene af Styrbords Vant med deres Vævlinger; l. Under dr ejerebsblokken med m. Drejerebet og n. Gien, i hvilken Underraaen hejses; o. og p. Storstagene; q. forreste Tværsaling; r. er Mærset, som ligger paa Salingerne; s. Æselshovedet med t. Æselsørene, i hvilke u. Stængevinderebs faste Part og v. Stængevinderebsblok staar fast og er hugget; x. er Stræberen under Æselshovedet; y. Stængevant med a’ og b’ dets Jomfruer og e’ Talliereb samt z. dets Forstøtning nedefter, uden om Mærset: h’ Pytting- vant med c’ Pyttingskinnerne og d’ Pyttingshagerne; i’, k’, l’, m’ n’ og o' er Borgkæden, som bærer Stor- raaen; p’ er Saddelstrop til q’ Toplentsblokken, hvori r’ Store Toplent har sin Fart.