Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
476 H. O. RAVN III Skibet Dybdeundersøgelser ved Hjælp af Haandloddet. Disse Dybde- undersøgelser sammen med Pladsbestemmelserne bliver indført i der- til indrettede Bøger, samtidig med at de foretages paa samme Maade som forklaret under Opmaalingen fra Fartøjer. Dog har man her et Hjælpemiddel, der er bedre end Uret, til at fordele Dybdeobservatio- nerne paa deres rette Plads mellem Skibets Pladsbestemmelser, nem- lig Maskinens Omdrejninger. Ved Siden af det Sted, hvor Skriveren har sin Plads, er der anbragt en Tællemaskine, der hele Tiden viser Maskinens Omdrejninger, og for at Skriveren lettere kan følge med, er Tællemaskinen indrettet saaledes, at den foruden at vise Antallet af Omdrejningerne slaar et Slag paa en Klokke for hver 100 Omdrej- ninger. Ved den her omtalte Fremgangsmaade findes Dybden paa den Maa- de, at Manden, der foretager Dybdeundersøgelserne (Lodhiveren), staar paa en Platform uden for Skibssiden og hiver Loddet saa langt frem, at dette kan faa Tid til at synke til Bunds, indtil Skibet er kom- met saa langt frem, at Lodhiveren befinder sig lige over det Sted af Bunden, hvor Loddet ligger. Lodhiveren maa da sørge for, at Linen er stram (tot), saa at han kan se, hvilket Mærke paa Linen, der er lige i Vandoverfladen. Det ses, at Grænsen for, hvor store Dybder man kan finde paa denne Maade, afhænger af to Ting, nemlig hvor langt Lodhiveren er i Stand til at hive Loddet fremefter, og endvidere hvor stor Fart Skibet gaar med; thi i den Tid, Loddet bruger for at naa Bunden, slæ- bende Lodlinen med sig gennem Vandet, vil Lodhiveren hurtigere naa hen til det Sted, hvor han er lige lodret over Loddet, jo hurtigere Skibet gaar. Med en Fart af 6 Sømil (Kvartmil) i Timen kan man ikke regne, at selv en dygtig Lodhiver, naar Dybden skal kunne gives fuldt ud nøjagtigt, kan opnaa større Dybde end 12 å 15 m. Saa længe man kun havde det almindelige Lod (Lod og Lodline) til Disposition, var det derfor et besværligt Arbejde at finde Dybden, saa snart denne blev større end ovenfor anført. Man maatte da be- nytte Lod, der vejde op til 30, ja endog 50 kg, og Lodlinens Dimension og Vægt forøgedes i tilsvarende Forhold. Naar Dybden skulde fin- des med et saadant Lod, maatte Skibet enten ligge helt stille, og Lod-