Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

48o H. O. RAVN III Opmaalingen fortsættes, og naar det bliver nødvendigt, flyttes et Mærke- fartøj igen, og der fortsættes paa samme Maade. Den ovennævnte Fremgangsmaade benyttes som sagt, hvor Maa- ling til Fikspunkter i Land ikke kan findes Sted, men hvor man dog ønsker en saa nøjagtig Opmaaling som muligt, derfor hovedsagelig paa Steder, hvor der er mindre Vanddybder, paa de saakaldte land- løse Grunde. Anderledes stiller det sig paa større Dybder, hvor det ikke er nød- vendigt at faa Skibets Plads bestemt med saa stor Nøjagtighed. Her kan man enten gaa frem paa den Maade, at man begynder saa langt inde ved Land, at Skibets Plads kan bestemmes ved Fikspunkter i Land, og man gaar fra denne Plads i Linier ud fra Landet paa en be- stemt Kurs under Lodning med Notering af Tiderne og Maskinens Omdrejninger som sædvanlig. Dersom det Farvand, der skal opmaales, har Land paa bægge Sider, kan der fortsættes, indtil man kan faa Plads- bestemmelse ved Fikspunkter i Land paa modsat Side. Disse to Plads- bestemmelser bliver da de eneste to i hele Linien, og Dybdeobser- vationerne fordeles da efter Tiden og Maskinens Omdrejninger mel- lem disse to Punkter. Dersom man ikke skal fortsætte over til den modsatte Kyst, drejer man, naar man er kommet saa langt fra Land, som Opmaalingen skal fortsættes, til en Kurs, der er vinkelret paa den første, og staar saa langt paa denne Kurs som den Afstand man vil have imellem de Linier, Skibet skal opmaale i, og naar dette Punkt er naaet, drejes atter 90°, saa at Skibet nu staar ind imod Land i en Linie, der bliver parallel med den første. Naar man kommer saa langt ind til Land, at Fikspunk- terne atter kan ses, bestemmes Skibets Plads, og Fordelingen af Dyb- derne foregaar nu paa samme Maade som ovenfor sagt. Naar man først har naaet Dybder paa 100 å 200 m spiller Kend- skabet til større Dybder ikke nogen Rolle for den almindelige Skibs- fart. Men ikke alene ved den videnskabelige Undersøgelse af Havet, men ogsaa for mere praktiske Forholds Skyld har det Interesse at kende Dybderne i Verdenshavene, som f. Eks. ved Nedlæggelse af Telegraf- kabler; de første Dybhavslodninger blev da ogsaa foretagne som For- undersøgelser til Nedlægning af det første Kabel over Atlanterhavet.