Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill SØOPMAALING OG SØKORT 479
tales, da Princippet i Hovedsagen stadig er det samme, nemlig Van-
dets Tryk; kun skal det bemærkes, at et af disse Loddeapparater, som
nu bruges herhjemme og i mange andre Lande, er konstrueret af en
dansk Mand, nemlig Kaptajn C. Clausen.
Opmaalingen fra Skib foregaar for øvrigt fuldstændig paa samme
Maade, naar dette Apparatet bruges paa dybere Vand, som forklaret
ovenfor paa mindre dybt Vand, naar Haandlod benyttes.
Naar Opmaalingen foregaar saa langt ude paa Søen, at Land ikke
kan ses, eller at Afstanden i alle Tilfælde er saa stor, at man ikke kan
se at maale Vinkeler mellem Fikspunkter, og Pladsbestemmelserne dog
fordres foretagne med saa stor Nøjagtighed som muligt, maa man
foretage en Slags Triangulation paa Søen, og som Fikspunkter her
benyttes da enten store Bøjer forsynede med Stage og Flag eller ogsaa
Mærkefartøjer eller bægge Dele i Forening. Man kan da begynde
med at bestemme Pladsen for to Bøjer ved Hjælp af Vinkelmaaling
mellem tre Fikspunkter. En tredie Bøje lægges længere ude, og dennes
Plads bestemmes nu ved at maale Vinkelen fra hver enkelt Bøje mel-
lem de to andre. Derved har man maalt alle tre Vinkeler i den Trekant,
der er bestemt ved de tre Bøjer, og da de to første Bøjers Plads er be-
stemt, hvorved man har Længden af Linien mellem disse, kan Pladsen
for den tredie Bøje beregnes. Paa denne Maade fortsættes, indtil man
har en Række Bøjer liggende paa den Strækning, man skal opmaale.
Opmaalingen fra Skibet foregaar paa fuldstændig samme Maade
som tidligere forklaret, kun at Skibets Plads nu bestemmes ved Vinkel-
maaling mellem tre af Bojerne; disse træder fuldstændig i Fikspunk-
ternes Sted.
Dersom man benytter Mærkefartøjer, nøjes man i Regelen med to
Fartøjer, og Opmaalingsskibets Plads under Opmaalingen bestemmes
da ved, at der fra dette maales Vinkelen mellem de to Mærkefartøjer,
samtidig med at der fra det ene Mærkefartøj maales Vinkelen mellem
Opmaalingsskibet og det andet Mærkefartøj.
Naar det ene Mærkefartøj skal flyttes, maa Opmaalingsskibet ankre
og bestemme sin Plads paa ovenfor beskrevne Maade; Mærkefar-
tøjet flyttes til sin nye Plads, og denne bestemmes da paa lignende
Maade ved Hjælp af Opmaalingsskibet og det andet Mærkefartøj.