Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
478 H. O. RAVN III
Dette anbragtes med den lukkede Ende opefter indeni et Metalrør,
der var befæstet langs Lodlinen lige over Loddet. Den anden store
Forbedring, Thomson indførte, var, at den tidligere benyttede tykke
og tunge Hampeline erstattedes af en tynd Staaltraad, en Klaverstreng
af c. % mm Tykkelse. Den var lige saa stærk som Hampelinen og havde
den Fordel fremfor denne, at den var meget lettere og kun bød ringe
Gnidningsmodstand mod Vandet, saa at Loddet kunde trække den
hurtigt ned gennem Vandet, og dernæst at den tog meget ringe Plads
op, saa at den i en Længde af 200 å 300 m kunde vikles omkring en lille
Tromle, og det hele kunde saa af to Mand hives ind ved Hjælp af Haand-
sving, der var anbragt paa Enden af en Aksel gennem Tromlen, hvil-
ken Aksel havde sine Lejer i et Stativ, der var fastskruet i Dækket.
Naar nu Loddet og med dette Glasrøret med den aabne Ende nedad
sænkedes ned i Vandet, vilde dette paa Grund af Trykket presses læn-
gere og længere op i det lukkede Rør, jo længere dette kom ned i Van-
det. Da den afspærrede Lufts Rumfang staar i omvendt Forhold til
Trykket, vil Vandet være halvt oppe i Røret med 2 Atmosfærers Tryk,
altsaa naar Røret er nede paa en Vanddybde, hvor Vandets Tryk er
i Atmosfære, hvilket svarer til en Dybde af c. 10% m. Paa denne Maa-
de har man altsaa et Middel til at kunne afgøre, hvor langt Røret har
været nede i Vandet, naar man kan se, hvor langt dette har været oppe
i Røret. For at kunne se dette maa der træffes en særlig Foranstalt-
ning, thi idet Røret hives op til Overfladen igen, vil den afspærrede
Luft udvide sig, efterhaanden som Trykket atter bliver mindre, og
naar Røret kommer op til Overfladen, vil al Vandet atter være ude.
William Thomsons Foranstaltning i denne Retning var meget simpel,
idet han lod Røret farve indvendig med et Stof af en brunrød Farve,
der gik i kemisk Forbindelse med Havvandet og derved blev affarvet,
saa det blev lysegult. Grænselinien mellem brunrødt og lysegult angav
da det Punkt, hvortil Vandet havde været oppe i Røret, og ved Hjælp
af en til Loddeapparatet særlig konstrueret Maalestok kunde man da
ligefrem maale Dybden.
Til Trods for det store Fremskridt, som dette Loddeapparat frem-
bød, heftede der dog enkelte Mangler ved det, som i Aarenes Løb er
bievne udbedrede ved nyere Apparater. Disse skal ikke nærmere om-