Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
488 TH. P. FUNDER III
et eller to Medlemmer samt særlige af Handelsministeren beskikkede
Meddommere i tekniske Fag, og i andre Fag hvor det maatte ønskes.
Ingen af Eksamenskommissionens Medlemmer maa være Lærer ved
nogen Navigationsskole eller noget Kursus til de anordnede Eksamener.
Navigationsdirektøren, der skal have højere nautisk Uddannelse
er for Tiden Kommandør J. A. D. J. Bildsøe, som modtog kongelig
Udnævnelse den i. Januar 1891.
Københavns Navigationsskole er Landets ældste, og i mange Aar
var den Landets eneste. I 1697 blev der dog oprettet en Navigations-
skole i Stege paa Møen, men denne Skole gik ind allerede i 1727. Denne
Skoles første Forstander Jørgen Rasch (f 1714) blev senere Professor
i Astronomi i København og er Forfatter til »Den Møenske Styrmands-
kunst«, der udkom 1702 og benyttedes som Lærebog.
Den første Navigationsskole i København skal være oprettet alle-
rede i Frederik ITs Dage/ men derom haves ingen sikre Efterret-
ninger; derimod ved man, at der under Christian IV var indrettet en
Navigationsskole i samme Bygning som den nuværende Holmens
Kirke. En Indskrift, der i 1661 er opsat paa Altertavlen i Holmens
Kirke begynder saaledes: »Udi Christiani Quarti Tid Anno 1619 den
5. Septembris er denne Sted indviet til Kirke af Dr. Hans Povisen Resen,
Biskop i Sæland, efter at den tilforn havde været en Smedie udi den
nordøst Ende og kaldtes den store Smedie og udi den sydvest Ende
haver været en Mønt, som nu Koreter, oven paa samme Mønt var en
Navigationsskole.« Navigationsskolen oprettedes fra først af i Følge
kgl. Befaling af 5. Maj 1619, da Kongen gav den hollandske Styrmand
Joris Carolus Bestalling paa at undervise Kongens Styrmænd og andre
Skibsfolk i at forstaa Søkort, Skibsinstrumenter, Søbøger, Søtider og
andet, foruden i Læsning og Skrivning og Regning, mod en Løn af
300 Rdlr. aarlig. Efter 1624 er denne Læreanstalt sandsynligvis gaaet
ind, og først i 1647 blev Sønderjyden Bagge Wandel (1622—1684)
antaget til at undervise Ungdommen paa Bremerholm i Navigation.
Bagge Wandel havde faret til Søs fra sin tidligste Ungdom og var
allerede i sit 20. Aar Styrmand paa lange Farter. Navigationsskolen
maatte under Bagge Wandel gentagne Gange flyttes; i 1652 var den
installeret i Nr. 18 over for Holmens Kirke, Hjørnehuset ved Ulke-