5I2 TH. P. FUNDER III
opfyldte, at føre dansk Skib af en hvilken som helst Størrelse paa
Fiskeri over alt paa Jorden.
I denne Periode er der en hel ny Slags Folk, der underkaster sig
de to sidste Navigationseksamener, nemlig Lystsejlerne, som Følge
af Sønæringslovens Bestemmelse om, at der i dansk Lystfartøj af over
20 Tons skal være i det mindste een Mand om Bord, der har bestaaet
en af de nævnte Navigationseksamener.
Forholdene med Hensyn til Bedømmelsen ved Eksamen og Eksa-
minationen af Eleverne forblev uforandrede.
Første April 1916 traadte den nuværende Ordning i Kraft. De her-
henhørende Bestemmelser findes med Hensyn til de vordende Navi-
gatørers teoretiske Uddannelse i Lov om Navigationsundervisning af
28. Februar 1916 og med Hensyn til de øvrige Krav i Lov om Sø-
næring af samme Dato.
Der findes følgende Navigationseksamener:
1) Kystskipperprøven for Kystskippere, Fiskere og Lystsejlere.
2) Sætteskipperprøven for Skippere i indskrænket Fart og Fiskere.
3) Styrmandseksamen | Styrmænd og Skibsførere i al Fart.
4) Skibsførereksamen |
Den første af disse Prøver svarer fuldstændig til den tidligere Sætte-
skipperprøve, medens der til den nuværende Sætteskipperprøve for-
uden Navigation kræves baade Dansk, Maskinlære og Sundhedslære.
Til Styrmandseksamen kræves Dansk, Engelsk, Matematik, Natur-
lære, Navigation, Sømandsskab, Søret, Maskin- og Motorlære samt
Sundhedslære. For overhovedet at kunne indtræde paa en Naviga-
tionsskole kræves fire Aars Sejlads efter det fyldte 15. Aar, deraf
mindst to Aar i søgaaende Sejlskib af over 60 Tons og deraf mindst
et Aar som Matros.
Til Skibsførereksamen kræves de samme Fag med Undtagelse
af Matematik, men til Gengæld kræves Geografi, Meteorologi og
Handelslære.
Sammen med to af Eksamenskommissionens tre Medlemmer del-
tager vedkommende Navigationslærer, der tillige er Eksaminator i
Bedømmelsen til Eksamen. Til samtlige Eksamener kan Eleverne faa