MMM
III
SKIBSBEFALINGSMÆNDS UDDANNELSE 515
i
en saa forholdsvis ung Alder at naa frem
176. Skoleskibet »Viking«. Efter Maleri paa Handels-
og Søfartsmuseet paa Kronborg.
Skibsfører, og han er nu kvalificeret til Overtagelsen af Chefsposten i
et hvilket som helst dansk Skib over alt paa Jorden. Den Dag bør en-
hver rask Dreng, der gaar til Søs, stadig have for Øje. Lad ogsaa Vejen
»fra Klysset for til Kahytten agter« til Tider være streng nok, saa er
det ogsaa nogen Kamp værd
til Stillingen som Skibskap-
tajn, til hvem Offentligheden
trygt betror baade Menne-
skeliv og Gods. Det er na-
turligvis langt fra alle, der
naar saa hurtigt frem; man-
ge Søfolk bliver aldrig Styr-
mænd, men maa nøjes med
de mindre Eksamener, om
de i det hele naar saa vidt;
af dem, som opnaar at blive
Styrmænd, vil kun ca. Halv-
delen kunne gøre sig Haab
om at blive Kaptajner. Efter
nogle Aars Fart som Skibs-
kaptajn søger mange Navi-
gatører at opnaa Stilling paa
Landjorden, og med den
teoretiske Uddannelse, som
nu bliver Navigatørerne til Del, i Forbindelse med den praktiske Ind-
sigt, de som Skibsførere har haft Lejlighed til at erhverve sig i mange
Slags Forhold, er de selvskrevne til ledende Stillinger inden for Sø-
farten, saasom Skibsinspektører, Søassuranceeksperter, Skibsredere
m. m. Enkelte af vore største Selskaber har saaledes forhenværende
Skibsbefalingsmænd som administrerende Direktører. Ogsaa adskillige
Styrmænd gaar i Land for at søge Stillinger ved Lodsvæsenet, Told-
væsenet m. m. eller for at blive Navigationslærere, men de maa da
først gennemgaa et særligt Kursus med efterfølgende Eksamen.
Inden vi slutter Kapitlet om vore Skibsbefalingsmænds Uddan-
nelse, turde nedenstaaende Oplysninger om Skibsulykker have Krav
33*
i