524
TH. P. FUNDER
IV
Anschütz-Kaempfe i Neumühlen ved Kiel. Nu findes der flere forskel-
lige Konstruktioner, af hvilke navnlig det af den amerikanske Ingeniør
Sperry i 1912 fremstillede Sperry Gyro-Kompas har fundet Udbre-
delse. Gyrokompasset har hidtil kun fundet Anvendelse i Krigsskibe,
særlig i Undervandsbaade og kun i ganske enkelte store Passager-
dampskibe. Dette skyldes til Dels den høje Pris, som er over 20 Gange
saa stor som for et magnetisk Kompas, dels tekniske Vanskeligheder.
Der hvor Gyroskopkompasset anvendes, har det dog ikke formaaet helt
at fortrænge det magnetiske Kompas, der som Sømandens Vejleder
gennem Aarhundreder trods sine Mangler alligevel er det, hvortil han
har størst Tillid.
Loggen er det Instrument, som giver Navigatøren Oplysning om
den Vejlængde (sejlede Distance), Skibet har tilbagelagt gennem Van-
det i en vis Tid.
Der skelnes til Søs mellem Haandloggen og Loggemaskinen eller
den saakaldte Patentlog.
Haandloggen antages at være en engelsk Opfindelse, men dens
Oprindelse er dunkel. Den har dog sikkert været anvendt til Søs i
henved 400 Aar.
I en Bog »A regiment for the sea« London 1577 af William Bourne
gives en Beskrivelse af, hvorledes Søfolk benytter Loggen til Bestem-
melse af Farten. I 1597 findes Loggen atter omtalt i et hollandsk Værk
»Enchuyser Zeecaertbock door Lucas Janssen Wagenhaer, og i en i 1625
i London af Purchas offentliggjort Ostindierejse omtales Loggens Be-
nyttelse til Angivelse af Strømmen, efter at Skibet har kastet Anker.
Det hedder saaledes Side 188 ....»The fourth of August 1607....
found by the logline the current to set Southeast by East two miles
a watch.« I senere Værker omtales Loggen ofte.
Afdøde Kommandør R. W. Bauer nævner i sine efterladte Papirer
Englænderen Lock som Opfinder af Loggen i 1570 uden dog at anføre
nogen Kilde.
I 1773 omtales nogle Forsøg med Haandloggen foretaget af den
franske Matematiker og søfarende Borda (1733—1799), ogsaa kendt
som Opfinder af den saakaldte Bordas Cirkel til Vinkelmaaling.