IV NAVIGERING 525
Ordet Log benyttes med noget forskellig Stavemaade af de fleste
søfarende Nationer, og Ordene logge og Logbog benyttes til Søs om
alt, hvad der staar i Forbindelse med Maaling og Angivelse af Skibets
Fart gennem Vandet.
Loggen bestaar af Logrullen og Logflynderen, et sektordannet Stykke
Træ, i hvis Bue, der er indlagt saa meget Bly, at Logflynderen, naar
den kastes i Vandet, stiller sig lodret med Spidsen i Vandoverfladen.
Fra Logflynderens Spids udgaar Loglinen, der er forsynet med et
Træhylster, i hvilket der passer en Pind, som er i Forbindelse med Log-
flynderen ved to Liner, der er fastgjort ved Buens Endepunkter. Naar
181. Haandlog med Logflynderen til venstre og Logrullen til højre.
Pinden er indsat i Hylstret, og Loglinen holdes lodret, skal Logflyn-
deren staa vandret. Omtrent 20 m fra Logflynderen er der paa Linen
indsat et Stykke Flagdug, kaldet Lappen, og derfra er Linen med be-
stemte Mellemrum forsynet med Knob. Linen er, naar Loggen ikke
bruges, oprullet paa Logrullen, saa at den er klar til Brug. Til Loggen
hører endvidere et Sandglas, som løber ud i 28 Sekunder.
Logningen foregaar paa den Maade, at Logflynderen, efter at Pin-
den er stukket i Hylstret, kastes over Bord agter ude, og Linen manes
efter. Logflynderen vil nu stille sig lodret i Vandet og, grundet paa den
Modstand den udøver mod Vandet, forblive paa samme Sted, medens
Skibet gaar frem og Linen løber ud. Naar Lappen gaar gennem Haan-
den, vendes Logglasset, og naar Sandet er løbet ud, stoppes Linen med
et skarpt Ryk. Pinden rives derved ud af Hylstret, og Loggen kan
let hales ind. Antallet af udløbne Knob angiver da den sejlede Fart
i Knob eller, hvad der er det samme, i Sømil i Timen. Da en Sømil
er 1852 m, og Logningen varer 28 Sekunder, skal Afstanden mellem
Knobene være samme Brøkdel af 1852 m, som 28 Sekunder er af en
Time, hvilket bliver m = 14,4 m.