Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
526 TH. P. FUNDER IV
Ved de ovenfor omtalte af Borda gjorte Forsøg, der foretoges om
Bord i en fransk Fregat, Flore, viste det sig, at Logflynderen under
Logningen slæbes lidt med gennem Vandet, og at der altsaa løber
noget mindre Line ud. Borda anslog Medslæbningen til 5%, men i
danske Skibe regner man med omtrent 9%, hvorved Knoben bliver
13,8 m (7 Favne). Derved maales den sejlede Fart maaske noget større,
end den er i Virkeligheden, men dette er af Hensyn til Skibets Sikker-
hed at foretrække, fremfor at maale den for lille. Af de loggede Farter
kan den i en vis Tid udsejlede Distance udregnes; men da man ved
Hjælp af Loggemaskinen eller Patentloggen direkte kan finde Di-
stancen, benyttes denne nu i de fleste Skibe, idet man dog, om det
gøres nødvendigt, ved Hjælp af en Haandlog kan kontrollere Patent-
loggens Visning.
Ogsaa Patentloggen findes omtalt for Aarhundreder tilbage, men
de første Patentlogge har næppe været særlig paalidelige, og det er
først, efter at Englænderen Walker i 1861 fremkom med sin Patentlog,
at den saa at sige ganske har fortrængt Haandloggen. Den nuværende
Patentlog, der gaar under forskellige Navne som Neptun eller Cherup
Loggen bestaar af Loguret eller Indikatoren, der anbringes agterude
paa Lønningen og ved en flettet Line af ca. 100 m Længde er i For-
bindelse med en med skraatstillede Vinger forsynet Cylinder, der slæ-
ber i Vandet. Naar Skibet gør Fart, vil Cylinderen og dermed Linen,
som Følge af Vandets Tryk paa Vingerne, dreje rundt, og denne Be-
vægelse forplantes til Loguret, hvor en Viser drejer rundt paa en ind-
delt Skive, som er forsynet med Tal, der angiver den sejlede Distance
i Sømil.
Loddet er det ældste blandt Navigeringens Hjælpemidler og omtales
allerede i Oldtidens Søbøger. Endnu den Dag i Dag er det et uundvær-
ligt Hjælpemiddel for Søfarten, det være sig om Bord i det største
Oceandampskib eller i det lille Kystfartøj. Loddets Betydning for Nu-
tidens Søfart fremgaar af det almindelig kendte Forhold, at de fleste
forekommende Strandinger foraarsages ved, at man har forsømt at
benytte dette almindelige og billige Hjælpemiddel i rette Tid. Under
Taage og Tykning i Nærheden af Kysterne kan man ved Loddet skaffe