Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
526 TH. P. FUNDER IV Ved de ovenfor omtalte af Borda gjorte Forsøg, der foretoges om Bord i en fransk Fregat, Flore, viste det sig, at Logflynderen under Logningen slæbes lidt med gennem Vandet, og at der altsaa løber noget mindre Line ud. Borda anslog Medslæbningen til 5%, men i danske Skibe regner man med omtrent 9%, hvorved Knoben bliver 13,8 m (7 Favne). Derved maales den sejlede Fart maaske noget større, end den er i Virkeligheden, men dette er af Hensyn til Skibets Sikker- hed at foretrække, fremfor at maale den for lille. Af de loggede Farter kan den i en vis Tid udsejlede Distance udregnes; men da man ved Hjælp af Loggemaskinen eller Patentloggen direkte kan finde Di- stancen, benyttes denne nu i de fleste Skibe, idet man dog, om det gøres nødvendigt, ved Hjælp af en Haandlog kan kontrollere Patent- loggens Visning. Ogsaa Patentloggen findes omtalt for Aarhundreder tilbage, men de første Patentlogge har næppe været særlig paalidelige, og det er først, efter at Englænderen Walker i 1861 fremkom med sin Patentlog, at den saa at sige ganske har fortrængt Haandloggen. Den nuværende Patentlog, der gaar under forskellige Navne som Neptun eller Cherup Loggen bestaar af Loguret eller Indikatoren, der anbringes agterude paa Lønningen og ved en flettet Line af ca. 100 m Længde er i For- bindelse med en med skraatstillede Vinger forsynet Cylinder, der slæ- ber i Vandet. Naar Skibet gør Fart, vil Cylinderen og dermed Linen, som Følge af Vandets Tryk paa Vingerne, dreje rundt, og denne Be- vægelse forplantes til Loguret, hvor en Viser drejer rundt paa en ind- delt Skive, som er forsynet med Tal, der angiver den sejlede Distance i Sømil. Loddet er det ældste blandt Navigeringens Hjælpemidler og omtales allerede i Oldtidens Søbøger. Endnu den Dag i Dag er det et uundvær- ligt Hjælpemiddel for Søfarten, det være sig om Bord i det største Oceandampskib eller i det lille Kystfartøj. Loddets Betydning for Nu- tidens Søfart fremgaar af det almindelig kendte Forhold, at de fleste forekommende Strandinger foraarsages ved, at man har forsømt at benytte dette almindelige og billige Hjælpemiddel i rette Tid. Under Taage og Tykning i Nærheden af Kysterne kan man ved Loddet skaffe