Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
564 tjent af Fyrvæsenets Udvikling. Han var Direktør for det nyopret- tede Søkortarkiv og stod tillige i Spidsen for Danmarks og Norges Fyr- og Vagervæsen samt Lodsvæsen. Han oprettede nye Fyr, for- bedrede de gamle, hvor det tiltrængtes, stadig benyttende de i Ud- landet gjorte Erfaringer. Han udarbejdede ogsaa Planerne til Ejder- kanalen og sørgede for dens Belysning, da den var færdig. Ved Ind- løbet til Kanalen fra Nordsøen udlagdes et Lodsskib med en Fyrlygte til Vokslys; det mentes tilstrækkeligt, da Helgolands Fyr kunde benyttes ved Anduvningen. Paa Kielerfjord anbragtes ved Bulk et støire Fyr forsynet med et Spejlapparat, samt mindre Fyr ved Frederiksort og ved Indsejlingen til Kanalen. Samtlige Fyr var klare til Tænding 1807, men blev først tændte efter Krigens Afslutning 1815. I Frankrig var imidlertid Spejlfyrene undergaaet en betydelig For- bedring. Rundbrænderen med Lampeglas var opfunden, og derved kunde Hulspejlene gøres betydelig dybere og optage flere af de fra Lampen udgaaende Straaler, idet Lampeglasset kunde føres op gennem et Hul i Spejlet. Cordouan Fyr var allerede i 1790 blevet for- synet med saadanne Spejle. I Danmark indførtes de første Gang 1818 ved Stevns Fyr. De almindeligst anvendte Reflektorer kan tænkes fremkomne ved, at Toppen af en Parabel har drejet sig om sin Akse. Straalerne fra en Lysgiver, der er anbragt i Brændpunktet, vil blive kastet tilbage fra Spejlet i en Retning nærlig parallel med Aksen. Det tilbage- kastede Lys vil have Form af en Kegle, og Spredningen vil være af- hængig af Lysgiverens Størrelse og Spejlets Brændvidde. Det kraf- tigste Lys faas i Forlængelsen af Spejlets Akse, hvorefter det aftager ud mod Spredningsgrænsen, og uden for denne ses kun selve Lysgiveren, indtil denne gaar i Skjul bag Spejlet. Det er saaledes kun en ringe Del af Horisonten, der kan belyses af et enkelt Spejl af denne Konstruk- tion, hvorfor de er mest anvendelige til Blinkfyr og Fyr, der skal lyse over en lille Vinkel, og kun til saadanne anvendes parabolske Spejle i Nutiden. Skulde Fyret ses over en større Vinkel, maatte der anvendes en eller flere Rækker Spejle; et Fyr af denne Slags afløste Blusfyret ved Fakkebjærg paa Sydspidsen af Langeland. Det havde 19 Spejle og Lamper og var meget kostbart i Drift, da det brugte ca. 3 Pd.