Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■■■■■■■I
FYRVÆSENET
V
elektrisk. Det har sit eget Elektricitetsværk med Motormaskinanlæg.
Lampen er en selvregulerende Buelampe, der anvender Vekselstrøm
af Hensyn til ensartet Forbrænding af Kullene, der sikrer et konstant
og ligelig fordelt Lys. Linseapparatet er roterende og giver tre Lyn
hver ti Sekunder.
Underlaget.
Til at bære Fyrapparatet anvendes Taarne, Huse, Baaker og Sta-
tiver eller Pæle som faste Underlag og Skibe eller Tønder som flydende.
Hvilket Underlag, der skal anvendes, afhænger af Fyrets Størrelse og
Art samt Stedets Beskaffenhed m. m.
Fyrtaarne er det mest anvendte Underlag. Dets Størrelse og Kon-
struktion afhænger af Fyrapparatets Størrelse og Stedet, hvor det skal
bygges. Jo længere Fyret skal lyse, jo større skal Fyrapparatet og
dermed Taarnet være, og jo højere skal Lyset til Vejrs. Her i vort
flade Land er vi derfor nødsaget til at bygge høje Taarne til vore kraf-
tigste Fyr. Som Regel gives Taarnet en konisk Form med et cylin-
drisk Hulrum. Det svære Parti forneden giver stor Stabilitet og Mod-
standskraft mod Trykket fra de øvre Dele, medens den slanke øvre
Del yder den mindste Modstand mod Vindens Tryk, hvor dette har
størst Virkning. Mindre Taarne bygges af økonomiske Grunde ofte
firkantede. Som Byggemateriale anvendes Mur, Kampsten, Jærn og
Beton. Indvendig i Taarnene fører en Vindeltrappe fra Grunden op
til Taarnets øverste Del. I denne indrettes Lokale til Vagten, Rum
til Opbevaring af Materiel samt til Rotationsværket. Øverst findes
Fundamentet til Fyrapparatet, ’der omsluttes af Lanternen. Dennes
Form er cylindrisk og foroven dækket med et spidst Tag. Den er byg-
get af Jærnplader og forsynet med buede Glasruder, der for at undgaa
mørke Striber i Lyset, er indfattet mellem skraatstillede Sprosser.
Ved god Ventilation sørges der for frisk Luft til Lampen, og en kold
Luftstrøm føres fra oven ned forbi Lanterneruderne for at forhindre
Dugdannelse paa disse. Midt i Lanternen er anbragt en Jærnopstander,
der bærer Lampen og afgiver Styr for de omdrejende Linser. Uden om
Lampen staar Linsen, der er sammensat af mange Stykker ved et Metal-
stel, der foroven og forneden samles ved en Jærnring. Skal Linsen