Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FYRVÆSENET
V
589
Stoppeapparater er fastgjort til Skibet. Som Kendemærke er Skibet
malet rødt med et hvidt Kors, i hvis vandrette Stribe Stationens Navn
er malet med sorte Bogstaver, Toppen af Masten er forsynet med en
Ballon eller anden Figur, der nedtages, naar Skibet ikke ligger paa
sin Plads, hvilket ogsaa tilkendegives ved at hejse det internationale
Signal Z. K. C: »Urette Sted«.
Ligesom de automatiske Fyr paa Landjorden har muliggjort An-
bringelsen af Fyr paa Steder, hvor det tidligere var økonomisk uover-
kommeligt, har de ved Anvendelsen i Lystønder bragt Fyrbelysningen
paa Søen et mægtigt Skridt fremad. Mangfoldige Grunde og snævre
Løb, der ellers vilde have ligget i Mørke, kan nu blive oplyst ved en for-
holdsvis billig Foranstaltning. Lystønden bestaar af et stort Tønde-
legeme som Flyder og Underlag for Fyret, hvis Lanterne er anbragt
oven paa en fra Tønden opbygget Gitterkonstruktion. Hos os anvendes
to Systemer af Lystønder, nemlig System Pintsch til Fedtgas og Aga-
systemet til Azeton. I Tønderne til Fedtgas danner selve Tøndelege-
• met Gasbeholderen, i de andre er Tøndelegemet forsynet med Lejer
for Gasbeholderne. Tøndelegemet er som Regel cylindrisk med ko-
niske Ender og forneden forsynet med Ballast for at kunne ligge roligt
i Søen. Lystønderne er som Regel tillige indrettet med automatisk
Fløjte eller Klokke til Afgivelse af Taagesignal. Forankringen bestaar
af et svært Klodsanker og en Jærnkæde, der fastgøres paa en saadan
Maade paa Tøndelegemet, at Vandets Paavirkning i Strømfarvand
bliver den samme over og under Fastgørelsesstedet, da ellers Tønden
vilde krænge over. Tønden er malet hvid eller rød efter Reglerne for
Afmærkning (se Vagervæsen), og Stationens Navn er malet med sort
paa Tønden.
Fyrenes Synsvidde og Lysevne.
Den Afstand, i hvilket et Fyr kan ses, er afhængig af dets Syns-
vidde og dets Lysevne. Selv om et Fyr er nok saa kraftigt, og Vejret
nok saa klart, kan det paa Grund af Jordens Krumning ikke ses ud over
en vis Afstand. Den Afstand, i hvilken Fyret netop ses i Horisonten,
kaldes Fyrets Synsvidde. Den er afhængig af Fyrets og Observators
Højde over Jordoverfladen, af Jordradien til Stedet, der betinger Jor-