Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
FYRVÆSENET V 589 Stoppeapparater er fastgjort til Skibet. Som Kendemærke er Skibet malet rødt med et hvidt Kors, i hvis vandrette Stribe Stationens Navn er malet med sorte Bogstaver, Toppen af Masten er forsynet med en Ballon eller anden Figur, der nedtages, naar Skibet ikke ligger paa sin Plads, hvilket ogsaa tilkendegives ved at hejse det internationale Signal Z. K. C: »Urette Sted«. Ligesom de automatiske Fyr paa Landjorden har muliggjort An- bringelsen af Fyr paa Steder, hvor det tidligere var økonomisk uover- kommeligt, har de ved Anvendelsen i Lystønder bragt Fyrbelysningen paa Søen et mægtigt Skridt fremad. Mangfoldige Grunde og snævre Løb, der ellers vilde have ligget i Mørke, kan nu blive oplyst ved en for- holdsvis billig Foranstaltning. Lystønden bestaar af et stort Tønde- legeme som Flyder og Underlag for Fyret, hvis Lanterne er anbragt oven paa en fra Tønden opbygget Gitterkonstruktion. Hos os anvendes to Systemer af Lystønder, nemlig System Pintsch til Fedtgas og Aga- systemet til Azeton. I Tønderne til Fedtgas danner selve Tøndelege- • met Gasbeholderen, i de andre er Tøndelegemet forsynet med Lejer for Gasbeholderne. Tøndelegemet er som Regel cylindrisk med ko- niske Ender og forneden forsynet med Ballast for at kunne ligge roligt i Søen. Lystønderne er som Regel tillige indrettet med automatisk Fløjte eller Klokke til Afgivelse af Taagesignal. Forankringen bestaar af et svært Klodsanker og en Jærnkæde, der fastgøres paa en saadan Maade paa Tøndelegemet, at Vandets Paavirkning i Strømfarvand bliver den samme over og under Fastgørelsesstedet, da ellers Tønden vilde krænge over. Tønden er malet hvid eller rød efter Reglerne for Afmærkning (se Vagervæsen), og Stationens Navn er malet med sort paa Tønden. Fyrenes Synsvidde og Lysevne. Den Afstand, i hvilket et Fyr kan ses, er afhængig af dets Syns- vidde og dets Lysevne. Selv om et Fyr er nok saa kraftigt, og Vejret nok saa klart, kan det paa Grund af Jordens Krumning ikke ses ud over en vis Afstand. Den Afstand, i hvilken Fyret netop ses i Horisonten, kaldes Fyrets Synsvidde. Den er afhængig af Fyrets og Observators Højde over Jordoverfladen, af Jordradien til Stedet, der betinger Jor-