Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

59^ C. BLOCH V ten aabnes, saa den sammenpressede Luft kan strømme mod det skaal- formede Fløjtelegeme, der sættes i Svingninger og frembringer en dump gennemtrængende Lyd ikke ulig et Tyrebrøl. Hos os anvendes Fløjtetønder i Regelen i Forbindelse med Lystønder, der i saa Fald kaldes Lys- og Fløjtetønder. Fløjtetønden kræver med sit lange i Søen nedstikkende Rør en vis Dybde for at kunne virke. Paa lavt Vand og tillige af Hensyn til Variation anvendes Klokketønder. Disse be- staar ligeledes af et stort Tøndelegeme, der i et Stativ over Vandet bærer en Klokke, som bearbejdes af bevægeligt ophængte Hamre, naar Tønden slingrer i Søen. Klokker anvendes ogsaa paa Lystønder, de saakaldte Lys- og Klokketønder, og paa disse hænger Klokken i Sta- tivet under Lanternen og bearbejdes af Kugler, der vandrer i Rør, der er stillet radielt mod Klokken. Da Lystønden af Hensyn til Lyset skal konstrueres til at ligge saa roligt som muligt, medens Klokken fordrer Bevægelse, er denne Kombination ikke saa heldig. Taagesignalapparater findes ved 48 danske Fyr og 15 Fyrskibe; der er udstationeret 13 Lys- og Fløjtetønder og 5 Lys- og Klokke- tønder. Taagesignalernes Hørevidde er afhængig af saare mange forskellige Forhold, der varierer fra det ene Øjeblik til det andet, uden at der kan opstilles bestemte Regler herfor. Taagesignaler skal derfor altid bruges med den største Forsigtighed og kan aldrig udelukke Brugen af andre Midler til Pladsbestemmelse, saasom Loddet. Det er klart, at Lyden forplanter sig bedre med end mod Vinden, og ofte har selv de kraftigste Taagesignaler kun en Hørevidde af nogle faa hundrede Meter op mod Vinden. Forplantningen af Lyden sker ofte efter en Bølgelinie, saa man hører Lyden bedst, hvor Luftbølgen tangerer Havoverfladen, men ikke saa godt i Mellemrummene, hvilket foraar- sager, at Lyden ofte høres bedre paa længere Afstand end paa kortere. Hvis der findes Genstande i Nærheden af Lydgiveren, fra hvilke Lyd- bølgen kan blive kastet tilbage, bliver det vanskeligt at afgøre, i hvilken Retning Lydgiveren haves. Det ses heraf, at Overvandstaagesignalet ikke kan benyttes til paalidelig Pladsbestemmelse, da man hverken kan bestemme Afstanden eller Retningen til det med nogenlunde Sikkerhed. Denne Omstændighed har ført til Indførelsen af Under-