I SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865 55
førend vi paa engang opdagede, at vi kjørte over Husene og kunde
se Folk og Vogne sværme nede i Gaderne, hvilket saa ganske mor-
somt ud.
Endeligen naaede vi Banegaarden og Jørgensen opdagede snart
vor lille Mosait Meyer, uagtet han ei er høiere end til mine Skuldre.
Han havde opsnuset en stor Mængde Logie for os, men megen Vrøvl
gik hen med at fordele Selskabet, da kun omtrent en Femtedel kunde
tale engelsk, og det maatte arrangeres saaledes, at en Tolk kunde
følge med hvert Partie.... Endelig hedder det:
Neergaard og jeg deelte Kammer og Seng sammen, hvilken
sidste var saa stor, at der var Plads til endnu flere, hvoraf cgsaa nogle
virkelig i Særdeleshed fandt Neergaards røde Blod sødt, da de beed
ham, saa han ei kunde sove, hvorimod de tildeels lod mit salte Blod
flyde i Ro.«
I 1851 blev den hollandske Ingeniør Beyerink indkaldt for at under-
søge, hvilket Sted paa Kysten fra Blaavandshuk til Ejderens Mun-
ding der var bedst skikket til Hovedudgangspunkt for Handelssam-
færdslen med de lige over for liggende Kystlande ved Nordsøen. (Re-
sultaterne af disse Undersøgelser kom senere til at spille en stor Rolle
med Hensyn til Graadyb). Samtidig arbejdede man med Projekter
om et stort Havneanlæg ved Husum, og da dette blev opgivet, kom i
1858 en Plan frem om et stort Havneanlæg ved Listerdyb og Romø,
en Dæmning skulde forbinde Øen med Land, og et Jærnbaneanlæg
føres derud, men det blev atter opgivet.
Da Baneplanerne i Halvtredserne i forrige Aarhundrede kom frem
i Rigsdagen, toges der ikke Hensyn til Vestjylland. Man betragtede
Egnen som en Ørken, som der ikke var noget at stille op med.
Men saa tog det lokale, private Initiativ Affære. I 1851 begyndte et
Arbejde for at faa bygget en Landingsbro ved Hjerting, og det hedder
herom i en trykt Beretning af 16. Januar 1853 bl. a.
»Efter at Kreaturudførselen til England fra Jyllands Vestkyst,
navnligen fra Hjerting havde begyndt at udvikle sig ved Hjælp af
engelske Dampskibe, blev Savnet af en Landingsbro saare føleligt
her paa Egnen. Efter forudgaaet Indbydelse af Herredsfogden i