Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
I SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865 55 førend vi paa engang opdagede, at vi kjørte over Husene og kunde se Folk og Vogne sværme nede i Gaderne, hvilket saa ganske mor- somt ud. Endeligen naaede vi Banegaarden og Jørgensen opdagede snart vor lille Mosait Meyer, uagtet han ei er høiere end til mine Skuldre. Han havde opsnuset en stor Mængde Logie for os, men megen Vrøvl gik hen med at fordele Selskabet, da kun omtrent en Femtedel kunde tale engelsk, og det maatte arrangeres saaledes, at en Tolk kunde følge med hvert Partie.... Endelig hedder det: Neergaard og jeg deelte Kammer og Seng sammen, hvilken sidste var saa stor, at der var Plads til endnu flere, hvoraf cgsaa nogle virkelig i Særdeleshed fandt Neergaards røde Blod sødt, da de beed ham, saa han ei kunde sove, hvorimod de tildeels lod mit salte Blod flyde i Ro.« I 1851 blev den hollandske Ingeniør Beyerink indkaldt for at under- søge, hvilket Sted paa Kysten fra Blaavandshuk til Ejderens Mun- ding der var bedst skikket til Hovedudgangspunkt for Handelssam- færdslen med de lige over for liggende Kystlande ved Nordsøen. (Re- sultaterne af disse Undersøgelser kom senere til at spille en stor Rolle med Hensyn til Graadyb). Samtidig arbejdede man med Projekter om et stort Havneanlæg ved Husum, og da dette blev opgivet, kom i 1858 en Plan frem om et stort Havneanlæg ved Listerdyb og Romø, en Dæmning skulde forbinde Øen med Land, og et Jærnbaneanlæg føres derud, men det blev atter opgivet. Da Baneplanerne i Halvtredserne i forrige Aarhundrede kom frem i Rigsdagen, toges der ikke Hensyn til Vestjylland. Man betragtede Egnen som en Ørken, som der ikke var noget at stille op med. Men saa tog det lokale, private Initiativ Affære. I 1851 begyndte et Arbejde for at faa bygget en Landingsbro ved Hjerting, og det hedder herom i en trykt Beretning af 16. Januar 1853 bl. a. »Efter at Kreaturudførselen til England fra Jyllands Vestkyst, navnligen fra Hjerting havde begyndt at udvikle sig ved Hjælp af engelske Dampskibe, blev Savnet af en Landingsbro saare føleligt her paa Egnen. Efter forudgaaet Indbydelse af Herredsfogden i