54 JOHANNES HOECK J
ogsaa med de Andres Tøj, som jeg svarede for. løvrigt viste disse
Toldere sig overordentlig nette; enten det nu var fordi vi vare Dan-
ske eller det var om Natten Kl. mellem 12 og 1, ved jeg ikke.
Studene og de andre Firbeen bleve ogsaa strax udskibede og ind-
førte i en Lade eller Stald opført af Træ med Gulv af hugne Sten,
Steentruge og Gasbelysning. For om Morgenen bedre at faa sig
renset fra Steenkulsstøven, saa foretrak Jørgensen, Agent Nye-
holm, Neergaard og jeg at logere i Land paa et Gjestgiversted, som
vi fandt i Nærheden af Jærnbanen.... Paa Vejen til Gjestgiver-
gaarden mødte vi en Mængde Herrer og Damer, som alle stode stille
og grinte høit af os. Jørgensen forklarede os vistnok meget rigtigt,
at det var hans graae Hat med Buler i, som morede dem, thi i Engel-
land sees for Alt paa en fiin sort Hat, hvid Krave, fiin Vest og hvide
Handsker....«
Angaaende Videre-Rejsen til London hedder det:
»Ankommen til Norwich kom man os strax imøde med den Efter-
retning, ‘ at der i Lowestoft var forglemt 11 Stk. Reisegods, som
tilhørte nogle af de Herrer, som vare komne fra Jylland, men det
skulde komme med næste Tog, naar Studene ankom. Da Proprie-
tær Pind tillige havde glemt en Frakke, og denne Efterretning var
kommen med den electriske Telegraph, hvis Traade bestandig
fulgte paa Pæle ved Siden af enhver Jernbane, saa lod vi strax tele-
graphers tilbage iglen om samme, og tillige spørge, naar Stude-
toget vel kunde ventes, da vi ei kom fra Norwich førend med samme.
Efter omtrent 4 Minutter ringede Klokken til Tegn paa, at Kl. 3
kom Studene. Altsaa havde vi sendt Bud og faaet Svar i omtrent
5 Minutter fra et Sted, som laae 6 danske Miil borte! Dernæst lod
vi telegraphere til London, som laae omtrent 28 danske Miil borte,
til vor Landsmand, Gjestgiver Meyer, at omtrent 30 Danske befandt
sig paa Veien til London og ankom i Aften, og at han desaarsag
maatte være belavet paa Logie til os Alle.«
Om det danske Selskabs Indtryk af London kan endnu i Forbi-
gaaende hidsættes:
»Ved de sidste Stationer paa Jernbanen inden vi naaede Lon-
don, blev det allerede mørkt, saa at vi aldeles intet saae af Staden,