Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

I SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865 53 o- o»w CX-G^OxOvC^CX-CX. CX-CVCKCX_OvCXCx CX-CX-O^CX-QS. godt her, thi da det var midt i Skibet, saa føltes Bølgebevægelsen langt fra saa meget her som i den rigtige Kahyt, og derfor foretrak ogsaa nogle af Passagererne paa første Plads at blive her. Én pas- sende Varme bragte Studene, og Luft fik vi fra den store Luge, som stod aaben hele Natten, men da jeg var saa stumpet, saa naaede mine Been ikke rigtig derhen. Captain Sødring havde ladet anbringe Hængekøier oven over os, og Ph. Borries, som fandt Lejet noget haardt, entrede strax op i den ene, men da han blot havde svinget et Par Minutter, blev han syg og maatte skynde sig bort, til stor Glæde for mig, som laae lige underneden....« Uden synderlige Genvordigheder gaar Skibet videre over Nord- søen, og det hedder derefter bl. a.: »Da vi befandt os i de engelske Farvande, saaes Masser af Skibe, hvoraf, nogle med tre Master, som havde Alt, hvad trække kunde, og som desaarsag saae ganske deilige ud; de Fleste syntes at komme fra Canalen og stode Cours ad Skagen til.... Med altsaa at.see paa Skibene, hvoraf vi vistnok i det Hele havde kunnet tælle et Par hundrede, gled Eftermiddagen hen, og da det begyndte at mørkne, havde vi alt engelsk Fyr i Sigte. Kl. omtrent 9 passerede vi et Fyr- skib, som havde tre store Blus, og kunde dernæst see en stor Mængde andre paa det faste Land. Da det var en nydelig Aften, og Vandet kun krusedes ved en sagte Luftning, kom efterhaands alle Passa- gererne paa Dækket, og vi nød da Thee, Punsch o. s. v. samlede, under munter Sang af fædrelandske Viser. Endelig saae vi Havnefyrene ved Lowestoft, men løb kun lang- somt ind, thi Captain Sødring havde ikke før været i denne Havn, og Lanternen paa Stortoppen, som forlangte Lods ombord, saaes neppe ret længe, førend vi ankrede ved Enden af Molen, da Lodsen først kom ombord og bragte os heelt ind i den indre Havn, hvor vi endelig lagde an Kl. 12..... Det eneste, som Toldofficianterne snuste efter, var Tobak og Cigarer, og da de fandt en tyk Bog i min Vadsæk, spurgte man mig straks om det var Tobak. »Buch«, sva- rede jeg, thi løierlig nok vilde man hellere benytte det Tyske end det Danske, uagtet John Bull forstaaer lige lidt af noget af det, men jeg lærte ogsas snsrt at svare »is nothing in«, og Scia gik det godt,