6o6
C. BLOCH
206. Poul de Løwenørn (1751—1826), Søkort-Ar-
kivets Stifter, Fyr- og Vagervæsenets Organisator.
Efter en Buste paa Søkort-Arkivet.
paa Toppen som Skelnemærke. Mærkerne benyttes til Hjælp til Plads-
bestemmelse, til at markere Grunde, der netop hæver sig over Vand-
fladen og derfor er lidet synlige, samt til at angive Linier i eller
mellem hvilke Sejladsen skal foregaa i snævre Løb. I Farvandene an-
vendes flydende Sømærker, de saakaldte Vagere, til Afmærkning af
Grundene eller Farvandets Sider.
Efter deres Form og Farve kan
den søfarende vide paa hvilken
Side af Mærket, han skal holde
sig. Kun den Afmærkning, der
tjener til Vejledning for gennem-
gaaende Trafik, sorterer under
Vagervæsenet; medens Afmærk-
ning af Indløb til Havne, Broer
m. m. opretholdes af vedkom-
mende Ejere, men er underlagt
Vagervæsenets Kontrol.
Vagervæsenets Historie er lige-
som Fyrvæsenets knyttet til Skibs-
fartens, og dets Udvikling er gaa-
et parallelt med Fyrvæsenets.
De ældste Tilløb til Afhjælp-
ning af Vanskelighederne ved
Sejladsen i vore Farvande ved
demar Sejr, der opsatte et Sø-
mærke paa Falsterbo til Brug for Sejladsen omkring Revet. Af
en Kundgørelse fra Kongen til Byen Lybæk fremgaar det, at det
skal rejses efter Anmodning af Prædikebrødre og af Kærlighed til alle
Købmænd, og Kongen siger alle dem Tak, som vil yde Hjælp til en saa
from Gerning. Kongen vil tage Mærket under sin Beskyttelse, saa
at ingen maa vove at nedbryde eller ødelægge et Værk, der er rejst
med saa stor Udgift og Møje. Det maa efter dette have været et anseligt
Sømærke, hvad ogsaa en Tilskrift til Brevet tyder paa, idet der staar, at
Kongen giver Lov til, at man maa hugge Tømmeret til dette »Vartegn«
Hjælp af Mærker, gjordes af Val-