Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

V VAGERVÆSENET 607 i hans Rige. Denne Efterskrift har bibragt mange den Tro, at Mærket har været en Fyrbaake med et Brændebaal, men herimod taler, at der ikke staar noget herom i Brevet, og at der ikke i ældre Kort og Beskri- velser eller paa anden Maade er Antydning af, at der har været Fyr ved Falsterbo før langt senere. I de tyske »Lodsbøger« over de nordiske Farvande, der er udgivne 1532 og 1541 har man den første Anvisning til Benyttelse af Sømærker saa vel i Land som ude i Farvandene, medens saadanne ikke er omtalte i tidligere Værker. Man faar herigennem Oplysning om, at der paa Helgoland er opsat to Stokke som Mærke for Grunden »Stenene«. I Elben var udlagt Tønder, af hvilke nævnes Butter-Tønden og Moster- Tønden, og Baaker var opstillet i Land. I de norske Farvande om- tales en Varde ved Indsejlingen til Rævøsund, og i Hesnæs Sund an- gives Retningen til »Cognagel« (Kobbergrunden) ved to Stænger overet, samt en Varde med Tønde ved Indsejlingen til Lyngør. I Kattegat er paa Svensksiden nævnt 5 Varder paa Vinga, en stor Varde paa »Master- laut« ved Paternoster, 3 Varder i Kungsbacka Fjord og 1 i Øckerø Sund. For den øvrige Del af Kattegat samt Sundet og Bælternes Vedkom- mende er der ikke talt noget om Mærker eller Tønder, og heller ikke andetsteds fra kender man noget til Sømærker uden for Køben- havn paa den Tid, skønt man gennem Lodsbøgerne ser, at alle de far- ligste Grunde som Skagens Rev, Læsø Trindel, Dvalegrunden, Læsø Nordvest-Rev, Bolsaksen, Hatter Rev, Lappen m. m. var vel kendte. Sejladsen mellem København og Dragør er ikke omtalt, ellers vilde sikkert Tønderne i Drogden være omtalte. At disse var udlagte paa den Tid vides gennem Christjærn IPs Privilegier for Købstæderne paa Sjælland, Lolland, Falster og Møen af 1521; idet der heri staar: at det forbydes Fiskerne at »drive« i »Dragør Strømme«, hvor Tønderne ligge. Det er sandsynligvis Tønderne ved Kastrup Knæ og Dragør Sandrev, det drejer sig om, da det er de første Tønder, der findes indlagt i Sø- kortene. Grunden Kastrup Knæ laa særlig farligt for Sejladsen i Drog- den, og den er da ogsaa i vore Dage afmærket med et Fyr, Nordre Røse. Aar 1533 blev den farlige Middelgrund, der adskiller Konge- dybet fra Hollænderdybet, afmærket ved Tønder af Staden København. Som det er nævnt under Fyrvæsenet, interesserede Frederik II sig