Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
6i8 HJORTH OG NIELSEN V Skippere, — der ved Siden af deres Hovederhverv har ydet Skibe Vejledning ved Navigering i de omtalte Farvande mod et passende Vederlag; men denne Art af Lodsning har fra først af sikkert været foretaget ganske privat af enkelte Mænd, uden Sam- menslutning og uden Kontrol af Regeringen. Men efterhaanden som Skibsfarten tiltog, har ved befærdede Farvande flere saadanne Mænd sluttet sig sammen og dannet Korporationer med faste Reg- ler og Vedtægter. Saadanne »Lodsmænd«, som de kaldtes, har da af Regeringen faaet særlige Privilegier paa Lodsning forskellige Steder, hvad der fremgaar af, at der i Christian Vs danske Lov i Afsnit »Søretten« er nogle Para- grafer, der paabyder, at Skippere i Farvande, hvor der er Lodsmænd, er pligtige at benytte disse, og fastsætter Pengebøder for bægge Parter i Tilfælde af Forseelser. Ved Tildeling af Privilegier, der har givet enkelte Lodser eller alt bestaaende Lodssammenslutninger officiel Bekræftelse paa Ene- rettén til en af de paagældende fra gammel Tid paa visse Steder ud- øvet Lodsvirksomhed, er Staten altsaa traadt kontrollerende og orga- niserende til. Senere er der ligeledes udfærdiget adskillige spredte Bestemmelser vedrørende Lodserne, og Lodsvæsenet i Almindelighed, men en almindelig Ordning af hele Lodsvæsenet i Danmark blev først gennemført ved Forordningen af 27. Marts 1831. Den tidligst foreliggende Bestemmelse vedrørende et særligt Lod- ser! er kgl. Resolution af 8. Marts 1684, hvorved Christian V gav Dragør Lodseri Eneret paa Lodsning gennem Drogden, formentlig fordi der var anket over Konkurrence fra andre Lodser ved Sundet. Senere bestemtes det ved kgl. Resolution af 26. Marts 1728, at Admiralitetet skulde udarbejde Forslag til Ordning af Lodseriet ved Dragør, ligesom Lodsernes Eneret bekræftedes ved Resolution af 1. Juni 1731 imod at de »passe flittig paa og sig aarvaagne opfører«. Endvidere tillagdes der ved Resolution af 15. April 1735 hver af de 12 ældste Lodser en Dusør af 14 Rdlr. aar lig (der dog kort efter forhøjedes), og endelig ansatte Admiralitetet den 2. Januar 1740 Kaptajn-Løjtnant Schønne- bøll, som Lodsinspektør eller Overlods (væsentlig Lodsoldermand) for de paagældende Lodser, der hidtil havde staaet under et Slags