Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
V LODSVÆSENET 619
Opsyn af Vagtskibschefen ved København. Inspektøren benævnedes
almindeligt »Lodskaptajnen«.
Allerede i 1747 inddroges imidlertid denne Stilling saa vel som
Dusørerne af økonomiske Grunde. Men da Lodsningen derefter »kom
i Decadence« og bl. a. flere af Kongens Skibe grundstødte, udfærdi-
gedes ved kgl. Resolution af 4. September 1760 Anordning for »Dragøe«
Lodseri, der skulde bestaa af 1 Lodsoldermand, 12 faste og 6 Reserve-
lodser, som tillagdes Dusører af henholdsvis 71 Rdlr., 63 Rdlr. og 44
Rdlr. »til en Opmuntring for Lodserne at lægge sig under Lodskap-
tajnens Op- og Tilsyn samt for at lodse Hans Majestæt Kongens Krigs-
og Koffardiskibe uden derfor at nyde Betaling.«
Disse Dusører inddroges fra 1. April 1816, hvorefter Lodserne
oppebar sædvanlige Lodspenge for al Lodstjeneste. Foruden i Sundet
(saa vel Drogden som Flinterenden) skulde Lodserne oplæres i at lodse
i Farvandene Syd for Sjælland samt i Store-Bælt og Lille-Bælt, hvor-
hen de af deres foresatte »kunde rekvireres til Assistance«.
Samtidig ansattes Kaptajn-Løjtnant Lous som »Lodskaptajn« over
Lodseriet, hvorhos han tillige fik Tilsyn med de fra gammel Tid ved
Dvalegrundene (i Læsø Rende) værende Lodser. Han skulde inspi-
cere og eksaminere Lodserne, samt afgøre Tvistigheder, ligesom han
kunde idømme Bøder for mindre Forseelser, medens større Sager af-
gjordes af Admiralitetet eller eventuelt af Retten. Der tilstodes Lods-
kaptajnen i denne Virksomhed en aarlig Dusør samt Diæter og Rejse-
penge.
I 1761 og 1762 approberedes dernæst »Vedtægter mellem Lodserne«
(om Fortjenestens Deling m. m.). — Det maa bemærkes, at naar der
tillagdes Dragør Lodserne saa stor Betydning, var det utvivlsomt,
fordi det paa den Tid var dem, der for det meste lodsede de konge-
lige Skibe gennem det snævre og grunde Farvand, Drogden.
Ved Isefjorden har der ligeledes fra gammel Tid været Folk, som
paatog sig Lodsningen. — Det ses imidlertid, at de søfarende har
beklaget sig over de paa Isefjorden lodsende Fiskeres »Studsighed,
Forsømmelighed og Ubillighed ved Betalingen«, hvad der gav Anled-
ning til, at Toldkontrolløren i Rørvig, Maanedskaptajn v. tf. Linde paa
Forestilling af Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiet ved kgl.