Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
V LODSVÆSENET 619 Opsyn af Vagtskibschefen ved København. Inspektøren benævnedes almindeligt »Lodskaptajnen«. Allerede i 1747 inddroges imidlertid denne Stilling saa vel som Dusørerne af økonomiske Grunde. Men da Lodsningen derefter »kom i Decadence« og bl. a. flere af Kongens Skibe grundstødte, udfærdi- gedes ved kgl. Resolution af 4. September 1760 Anordning for »Dragøe« Lodseri, der skulde bestaa af 1 Lodsoldermand, 12 faste og 6 Reserve- lodser, som tillagdes Dusører af henholdsvis 71 Rdlr., 63 Rdlr. og 44 Rdlr. »til en Opmuntring for Lodserne at lægge sig under Lodskap- tajnens Op- og Tilsyn samt for at lodse Hans Majestæt Kongens Krigs- og Koffardiskibe uden derfor at nyde Betaling.« Disse Dusører inddroges fra 1. April 1816, hvorefter Lodserne oppebar sædvanlige Lodspenge for al Lodstjeneste. Foruden i Sundet (saa vel Drogden som Flinterenden) skulde Lodserne oplæres i at lodse i Farvandene Syd for Sjælland samt i Store-Bælt og Lille-Bælt, hvor- hen de af deres foresatte »kunde rekvireres til Assistance«. Samtidig ansattes Kaptajn-Løjtnant Lous som »Lodskaptajn« over Lodseriet, hvorhos han tillige fik Tilsyn med de fra gammel Tid ved Dvalegrundene (i Læsø Rende) værende Lodser. Han skulde inspi- cere og eksaminere Lodserne, samt afgøre Tvistigheder, ligesom han kunde idømme Bøder for mindre Forseelser, medens større Sager af- gjordes af Admiralitetet eller eventuelt af Retten. Der tilstodes Lods- kaptajnen i denne Virksomhed en aarlig Dusør samt Diæter og Rejse- penge. I 1761 og 1762 approberedes dernæst »Vedtægter mellem Lodserne« (om Fortjenestens Deling m. m.). — Det maa bemærkes, at naar der tillagdes Dragør Lodserne saa stor Betydning, var det utvivlsomt, fordi det paa den Tid var dem, der for det meste lodsede de konge- lige Skibe gennem det snævre og grunde Farvand, Drogden. Ved Isefjorden har der ligeledes fra gammel Tid været Folk, som paatog sig Lodsningen. — Det ses imidlertid, at de søfarende har beklaget sig over de paa Isefjorden lodsende Fiskeres »Studsighed, Forsømmelighed og Ubillighed ved Betalingen«, hvad der gav Anled- ning til, at Toldkontrolløren i Rørvig, Maanedskaptajn v. tf. Linde paa Forestilling af Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiet ved kgl.