Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

620 HJORTH OG NIELSEN V Resolution af 26. Januar 1728 beskikkedes til som »Oberlots« (nær- mest en Slags Oldermand) »at have Tilsyn og Kommando« over Lod- serne ved Isefjorden. Lodserne fik Eneret til Lodsninger paa Ise- fjorden, og der var her Lodstvang for de fleste Fartøjer. Senere bestemtes det ved Resolution af 13. Marts 1775, at Isefjor- dens Lodser, i Lighed med Dragørs og Dvalegrundenes, skulde under- lægges foran nævnte Lodskaptajn Lous* Overtilsyn. Isefjordslodserierne bestod dengang af: Rørvig, Spodsbjærg, Hol- bæk, Nykøbing og Frederikssund. Af disse er Nykøbing Lodseri ned- lagt og Holbæk vakant, medens Roskilde Lodseri er tilkommet. Ogsaa ved Helsingør har der tidligt fundet Lodsning Sted. Den udførtes her af Færgelavet, og der udfærdiges under 2. Januar 1740 en Instruks for de paagældende Lodser; disse skulde være 5—6 Mand af Færgelavet og staa under Vagtskibschefens Opsigt. Ved kgl. Reso- lution af 29. Maj 1744 bekræftedes derhos deres Privilegier. Men da de paagældende Færgemandslodser gav Anledning til Utilfredshed saa vel ved deres Ukyndighed som ved opskruede Hyrekrav, bestemtes det, paa Forestilling af Admiralitetet (ved den foranførte kgl. Reso- lution af 13. Marts 1775), at den ved Dragør (og Dvalegrundene) an- satte Lodskaptajn Lous, hvem, som angivet, Tilsynet med Isefjords- lodserne samtidigt blev overdraget, skulde oplære nogle dygtige Sø- mænd til Lodser ved Helsingør. Forklaring til Fig. 210. a. Ydervuling; b. Indervuling; c. og d. disses Krystov; e. Faldtov (til at holde sig i, naar man gaar ud paa Sprydet); m. f. og g. disses Vejvisere; h. Nættet til at opfange A. Forestænge-Stagsejl, naar det bjærges; m., n. og s. Vaterstag; i. Fokkestag; x. Fokkehjælpestag; q. og t. Bovsprydsbarduner; v. Hjælpevaterstag; B. Blinderaaen, der ligesom C. Pyntenetten tjener til Klyver- og Jagerbommens Forstøtning, hænger i u. Blindehængereb; y. Borgen til B.; z. Trædetov med æ. Hest; a’ Blindetridsen; b’ Blindetoplent. D. Klyverbom fures ud gennem det øverste Hul gennem Æselshovedet paa Sprydet, hvortil dets Inderende er surret; c’ Klyverflytte-, d’ Klyverfaste-Barduner; g’ Klyverpyntenets For- og h’ Agterhaler; e’ Jagerbarduner og /’ Jager pyntenets Stag. E. Botteluken; 1' Forestænge-Hjælpestag. m’ Forestænge-Fastestag. F. Fokkestagsejl med sine Skøder, Nedhaler o. s. v. G. Styrbords Krananker, hejses (kattes) ved Hjælp af y’ Katløberen, der er skaaren mellem Kranbjælken og Katblokken med z’ Kathagen op fra Klysset under Kranbjælken, hvor det hænges i en Slipkrog i Pertyrlinen. Ved c” Pentelhagetovet, der gaar over en Skive paa b” (en David) hejses Ankret op (kippes), saa æ’ Sand- spaanen paa dets øverste Flig kommer ind i a” Ankerporten eller helt op over Skanddækket, hvor Ankeret surres fast med Røstlinen; h” er Anker foringen, en Plankebeklædning, der spigres paa Skibs- siden, for at denne ikke skal blive skamfilet, naar Ankeret bliver kippet.