Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
622 HJORTH OG NIELSEN V Man oprettede derefter »til Negocens Forfremmelse og Sikkerhed samt Søfartens og Handelens Sikkerhed og Befordring« ved kgl. Re- solution af i o. September 1778 »Helsingørs privilegerede Lodssel- skab«. Dette skulde bestaa af 30 faste og 10 »Reservelodser«, en Lods- oldermand og en Bogholder, alle under Overlodsens Kommando. Lodserne fik Eneret paa Lodsning Syd paa til Københavns Red og Dragør Tønde og Nord paa til Kulien. De skulde kende alle Grunde, saa vel paa sjællandske som paa svenske »Vallen«. Naar ingen I,odser var til Stede til en Lodsning, skulde Oldermanden dertil antage en søkyndig Mand (»Sjoverlods«). Samtidig fastsattes Takster for de for- skellige Lodsninger samt Regeler for Lodsindtægtens Fordeling efter forlods Fradrag til Bogholderen, Lodskassen (paa een Gang Jolle- og Pensionskasse) og til Overlodsen (4 Skilling for hver Rigsdaler). — Denne Overlods, den oftnævnte Kommandør-Kaptajn Lous, havde fra nu af i en Aarrække Overtilsynet med alle Lodser i det egentlige Danmark og var saaledes den første virkelige »Overlods« (faktisk sna- rere en Slags Lodsdirektør). Han blev ansat 4. September 1760, blev ved sin Afsked den 23. December 1796 udnævnt til Viceadmiral, men døde allerede den 18. Juli 1797. Ved Overlods, Viceadmiral Lous* Afsked blev General-Adjutant, Kaptajn Løwenørn udnævnt til Overlods. Endvidere fastsatte Anordningen for det »allernaadigst privilege- rede Lods-Selskab udi Helsingør af 10. September 1778« forskellige Straffebestemmelser for Overtrædelse af denne Anordning, hvori bl. a. Side 27 gør sig særlig bemærket, den lyder nemlig som følger: »Sætter en Lods Skib paa Grund eller lodser, saa*at det kommer til Skade, da bør han, om det er skeed af Ukyndighed, Forseelse eller Forsømmelse, saa vidt hans Formue strækker, erstatte Skaden, og efter Omstændighederne enten arbejde i Jærn paa vis Tid eller være uvær- dig at være Lods mere, men er det skeed forsetteligvis, bør han hænges.« Som man ser, haarde Konditioner for Datidens Lodser. Ved København blev der paa et forholdsvis sent Tidspunkt op- rettet et egentlig Lodseri, idet Lodsningerne i Havnen besørgedes af de i Kongens Tjeneste staaende (eller pensionerede) Skippere, medens Lodsning gennem Drogden foretoges af Dragør Lodser, og Nord efter