V
LODSVÆSENET
623
til Kulien af Helsingørs Lodser. Først den 25. Oktober 1799 udkom
»Anordning for det privilegerede Lodsselskab ved København«. Be-
stemmelserne svarede temmelig nøje til de for Helsingør fastsatte,
men Personalet var oprindelig meget mindre (1 Oldermand, 4 faste
og 3 Reservelodser). De eksamineredes og antoges af Overlodsen
under Admiralitetets Approbation.
Paa den lille 0 Nyord ved Ulvs-
hale-Løbet har der ogsaa boet Lod-
ser allerede i en meget fjern Fortid
og besørget Lodsningen gennem det
vanskelige Farvand mellem Møen og
Sjælland.
Imod Midten af det 18. Aarhun-
drede traadte Staten regulerende til
og udstedte forskellige Bestemmelser
vedrørende de paagældende Lodser
(bl. a. Instruktion og Takst af 1. Au-
gust 1748), dog væsentlig saaledes,
at den gamle, sædvanemæssige Ord-
ning paa Øen blev sanktioneret, samt
Beboernes Lodsprivilegium nærmere
fastslaaet. Hovedbestemmelsen her-
om er Anordningen af 28. Februar
1780, hvorefter Øens 20 Gaardmænd
og 7 Husmænd udgjorde de ene- 2n. En piatpiatting.
berettigede og forpligtede Lodser
i Nyord Farvand, for hvilket der desuden var fastsat Lodstvang.
Denne Forordning bestod lige til Gennemførelsen af Lov om Nyord
Lodseri af 21. Marts 1879, hvorved dels Lodstvangen ophævedes,
dels den Øens Gaardmænd og Husmænd fra gammel Tid tilkom-
mende Eneret til Lodsning i nævnte Farvand bortfaldt alt imod be-
tydelige Erstatninger af Statskassen.
Ved Grønsund har der ligeledes allerede langt tilbage i Tiden været
Lodseri.
For Jyllands Vedkommende synes der tidligst at have været Lod-