Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
624 HJ ORTH OG NIELSEN V ser i Limfjorden. Der foreligger desangaaende en Ordonnants for Lodserne ved Hals af 18. Marts 1735, en Takst for Lodserne ved Løg- stør af 20. August 1777 og endvidere et Reglement for Aalborg Lod- ser! af 31. December 1801. Foruden i Limfjorden, hvor der var delvis Lodstvang, lodsede Hals Lodseri til Fladstrand (Frederikshavn) og Bælterne. Endvidere forefandtes det føromtalte Lodseri ved Dvalegrundene (Instruks af 17. September 1743); men dette Lodseri gik senere ind under det ved Anordningen af 27. Oktober 1800 oprettede Lodseri for Fladstrand, Skagen, Bangsbostrand, Hirsholmene og Læsø. Endelig er der Danmarks østligste Lodseri, Christiansø, der opret- tedes kort efter, at Fæstningen Christiansø 1684 var blevet anlagt paa de hidtil ubeboede Ærtholme (Reglement og Takst af 9. Juni 1691). De øvrige Lodserier paa Bornholm er kommunale. I 1818 nedsattes en Kommission, der skulde udarbejde en alminde- lig Ordning af Lodsvæsenet m. m., og som Resultat af denne Kom- missions mangeaarige Arbejde fremkom endelig »Forordning angaa- ende Lodsvæsenet i Danmark af 27. Marts 1831.« Denne Forordning omhandlede væsentlig Skibsførernes og Lod- sernes gensidige Rettigheder og Forpligtelser, medens et samtidigt udfærdiget »Reglement for Lodsindretningen i Danmark« omhandlede særlig Lodsvæsenets Styrelse og Organisation samt Lodsernes tjenst- lige Pligter m. v. Overtilsynet med Lodsvæsenet var som hidtil henlagt under Admi- ralitetskollegiet. Landet var delt i Overlodsdistrikter, der som Regel faldt sammen med Søindrulleringsdistrikterne, hvis Chefer da tillige var Overlodser (dog ikke paa Sjælland). Af Lodsfortjenesten oppebar Overlodsen 2%. Hvor Overlodserne tillige var Indrulleringschefer, skulde Mynsterskriveren udføre Skriverarbejde og revidere Lodse- riernes Regnskaber imod at erholde 1 % af Lodsfortjenesten. Lodserne, der henholdsvis var Fastlodser, Reservelodser og Ekstra- lodser, antoges af Overlodserne. Fastlodserne afskedigedes af Admira- litetet, de andre af Overlodsen. Af Ledsfortjenesten fragik, foruden Afdrag til Overlods og Skriver,