Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
628 HJ ORTH OG NIELSEN V hold til hvilken der ansættes en søgaaende Statslods i Aarhus og fastsættes Regler, efter hvilke dette Landets næststørste Lodseri, der hidtil har været udelukkende kommunalt, med Tiden kan overgaa til Staten. Dog er der i de sidste Aar til Lettelse for Skibsfarten udstedt flere midlertidige Bestemmelser om »Farvandslodsning«, 3: gennemgaaende, uafbrudte Lodsninger gennem Hovedfarvandene, gældende for en- kelte Lodserier (Nyborg, Frederikshavn, Helsingør og Dragør Lod- serier), hvorved disse Lodserier i forskelligt Omfang har faaet Ret til at udføre saadanne Lodsninger. Nye Lodstakster er derimod gentagne Gange udfærdigede i Tiden efter Lodsloven, saaledes i 1883, 1903 og 1905 (1. Maj), hvorefter Lodsbetalingen nu finder Sted, saavel efter Skibets Dybgaaende som efter dets Brutto-Tonnage. Lodsvæsenets nuværende Stilling. Lodsvæsenets øverste Styrelse, der, som foran angivet, fra gammel Tid henhørte under Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, overgik sammen med dette til Marineministeriet, hvorved man bibeholdt den gamle Inddeling med to Overlodsdistrikter, det østlige og vestlige. Men denne Inddeling har under Søfartsforholdenes tiltagende Udvik- ling vist sig at være mindre praktisk. For at fremme den størst mulige Ensartethed saa vel ved Lodsbetje- ningen som ved Lodsvæsenets Administration fremsatte Ministeriet et Tillægsforslag til Lodsloven (og Lønningsloven), hvorved den for- nødne Centralisation i Lodsvæsenets Styrelse søgtes opnaaet ved Ned- læggelse af de to Overlodsembeder og ved Henlæggelse af alle Lod- serier under en Lodsdirektør, bistaaet af en Lodsinspektør. Samtidig foreslog man at ophæve Lodsinspektørposterne ved Helsingørs og Dragørs Lodserier, medens Lodsinspektøren ved Københavns Lod- seri fik Betegnelsen »Lodskaptajn«. Man benyttede Lejligheden til ved Lodslovforslaget at søge at give Lodspersonalet en større Indflydelse paa dets Pensionsforhold ved Oprettelse af et Pensionsraad, bestaaende af Repræsentanter for