_______
______________________ _______________...
_______________________
________
________
V LODSVÆSENET 633
Lodserier, og udfærdiget særlige Bestemmelser og Takster for hvert
af disse, sker dette dog kun efter Samraad med Lodseriet, der altsaa
har et vist Selvstyre, hvorfor danske Lodser ikke er Tjenestemænd
med fast Lønning, men maa betragtes som frie næringsdrivende Bor-
gere under Statens Kontrol, selv om de mindre velstillede oppebærer
faste aarlige Tilskud af Statskassen.
Lodsvæsenets Budget for Finansaaret 1919—20 er saaledes:
Lønninger 5°>45° Kr.
Understøttelser _________ ♦. 40,920 -
Andre Udgifter, ordentlige._________ 75,500 -
— — overordentlige ______________36,320 -
Erstatning for Ophævelse af Lodstvang______ 1,000 -
204,190 Kr.
hvorhos der til Vagerstationer og Lodseriers Tilsyn med og Vedlige-
holdelse af Afmærkninger paa Søen er anslaaet 44,430 Kr.
Ved Verdenskrigens Frembrud blev der, som bekendt, udlagt Miner
i de danske Hovedfarvande, hvorved det blev nødvendigt at beordre
Tvangslodsning gennem disse Minespærringer, hvad der havde til
Følge, at Staten dels betalte nogle Lodserier Lodspengene for de ud-
førte Tvangslodsninger, dels overtog nogle Lodseriers Drift ved at
give Lodserne fast Lønning af Statskassen, medens indkomne Lods-
penge af frivillige Lodsninger — hvorved forstodes Lodsninger, der
blev udført udover Minespærringerne — indbetaltes af Lodseriet
til Statskassen; endvidere blev der anlagt en midlertidig Lodsstation
i den sydlige Del af Store Bælt.
Lodser fra forskellige Lodserier ansattes som Minelodser, efter
at de ved Eskadrechefens Foranstaltning havde deltaget i Instruk-
tionssejlads gennem Minespærringerne, og udførtes der i de danske
Farvande et Stykke Sømandsarbejde af vore Lodser — mange Gange
under farefulde Omstændigheder, — som de med Rette kunde være
stolte af.
Krigen medførte, at Lodsindtægterne tog stærkt af for de fleste
Lodseriers Vedkommende, og da Lodserne som før nævnt ikke kan