634 HANS BOESGAARD V
betragtes som Tjenestemænd, kunde de — med Undtagelse af de der
gjorde Tjeneste som Minelodser — ikke komme ind under de gæl-
dende Dyrtidslove for Statens Tjenestemænd, hvorfor der bevilgedes
»Overordentlige Statstilskud til Lodser ved visse Lodserier«, end-
videre ydedes der Lodsvæsenets Pensionister Dyrtidshjælp efter samme
Regler som til Statens øvrige Pensionister.
Desuden søgte Staten at hjælpe Lodsvæsenet i sin Helhed ved
gentagne Gange at forhøje de gældende Lodstakster.
Det vil af det foregaaende ses, hvorledes danske Lodser i de for-
løbne Aarhundreder har arbejdet sig op fra en tilbagetrukken Stilling,
saaledes at de nu nyder velfortjent Ry baade for deres faglige Dygtig-
hed og personlige Optræden.
Med den større Skibsfart, der ventes til Østersøen, og af hvilken
Drogdens paatænkte Uddybning formentlig vil drage ikke den mindste
Del gennem Sundet, maa man haabe og ønske, at danske Lodsers
Hjælp ofte vil blive krævet, og at de da altid maa have rigeligt Vand
under Kølen.
Redningsvæsenet.
Redningsvæsenets Udvikling.
Danmark er et af de første Lande, der har gennemført rationelle
Foranstaltninger til skibbrudnes Redning. At den Institution, under
hvilken disse Foranstaltninger er organiserede, »Det danske Rednings-
væsen«, ikke er mere end knap 70 Aar gammel og er fremgaaet af privat
Initiativ, er i og for sig et ganske mærkeligt kulturelt og etisk Mo-
ment. Det er i det hele først i Menneskeslægtens høje Alder, Budet
om Kærligheden til Næsten bliver lyst i Kuld og Køn og efterlevet
i praktisk Form (jvnf. Det røde Kors). I sin forholdsvis korte
Levealder har Det danske Redningsvæsen imidlertid øvet et stort,
trofast og af hele den civiliserede Verden anerkendt Arbejde.